Byer og Byggeri

Byggeri i Horsens Kommune

I dette afsnit belyses den fysiske udvikling af byerne i Horsens Kommune i forhold til boligbyggeri og erhvervsbyggeri, samt udviklingen i boligpriser. Derudover beskrives den aktuelle rummelighed for boliger og for erhverv.

Boligbyggeri fra 2010 til 2021

I perioden fra 2010 til 2017 har antallet af opførte boliger ligget omkring 300 til 480 boliger årligt. Fra 2018 til 2021 stiger antallet af opførte boliger drastisk. Især årene 2020 og 2021 er der opført markant flere boliger end de øvrige år. Det er især antallet af opførte lejligheder, der står for den markante stigning, men også antallet af opførte tæt-lav boliger er steget meget.

Ser man på fordelingen af boligtyper, er der i den historiske periode fra 2003 til 2021 opført flest parcelhuse og etageboliger. Prognosen for perioden 2022 til 2035 viser, at denne fordeling vil ændre sig markant, idet 68% af de opførte boliger i prognoseårene forventes at være etageboliger.

Fordeling af nyopførte boliger, hhv. historisk (2003-2021) og prognosemæssigt (2022-2035). Kilde: Demografix (Befolkningsprognose 2022, Horsens Kommune / COWI)

Hvor er der opført boliger i perioden 2010 til 2021

I perioden 2010 til 2021 er der opført flest boliger i skoledistriktet for Midtbyskolen, med 1.239 boliger. Derefter kommer skoledistrikterne for Lund, Slotsskolen og Egebjergskolen med hhv. 734, 709 og 610 opførte boliger.

Opførte boliger i perioden 2010 til 2021, fordelt på skoledistrikter. Kilde: Befolkningsprognose 2022, Horsens Kommune/COWI

I perioden fra 2010 til 2021 er der især bygget nye boliger i og omkring Horsens by (midtbyen/Nordhavnen, sydbyen, Bygholm Bakker, Nørrestrand og Stensballe), Lund, og Egebjerg. Der er også opført boliger i Brædstrup, Østbirk, Gedved, Hatting og Hovedgård end i resten af kommunen.

Kortet herover viser koncentrationen af, hvor der er bygget flest boliger i perioden 2010 til 2021. 

Udvikling i boligstørrelser

Det gennemsnitlige enfamiliehus er vokset i areal i perioden 2010 til 2018. Det gennemsnitlige antal personer pr. enfamiliehus ligger relativt fast i perioden. Det betyder, at den enkelte person har fået mere plads.

Størrelsen på det gennemsnitlige rækkehus ligger fast i perioden, mens antallet af personer i rækkehusene er lidt højere. Det gennemsnitlige areal pr. person er faldet i perioden.

Den gennemsnitlige etagebolig er blevet større, ligesom det gennemsnitlige areal pr. person også er blevet større. Det gennemsnitlige antal personer pr. etagebolig er det samme.  

Udvikling i gennemsnitsstørrelser for boligtyper i Horsens Kommune 2010 til 2022. Kilde: Danmarks Statistik, BOL106

I skemaet herunder ses antallet af - og gennemsnitsstørrelserne på - de forskellige boligarter i bymønsterbyerne. Gennemsnitsstørrelsen på boligerne er generelt størst i Egebjerg og Nim, og mindst i Brædstrup.

LOIS Statistik, tal for 2022. Af diskretionshensyn er antallet af boliger og gennemsnits boligstørrelser for nogle byer vist som en streg.

I skemaet herunder ses antallet af - og gennemsnitsstørrelserne på - de forskellige boligarter i bydelene i Horsens by. Gennemsnitsstørrelsen på boligerne er generelt størst i Stensballe, Bygholm og på Nordhavnen, og mindst i Midtbyen.

LOIS Statistik, tal for 2022. Af diskretionshensyn er antallet af boliger og gennemsnits boligstørrelser for nogle bydele vist som en streg.

Udvikling i boligpriser

Priserne for parcel- og rækkehuse i Horsens Kommune er steget svagt siden 2010. Prisudviklingen ligger meget tæt på udviklingen i Vejle Kommune. Generelt er priserne for parcel- og rækkehuse steget i både Horsens Kommune og nabokommunerne. Priserne i Silkeborg og Skanderborg ligger dog væsentlig over Horsens.

Udviklingen i de gennemsnitlige priser for ejerlejligheder ser anderledes ud. Her har prisudviklingen svinget meget i Horsens Kommune, ligesom i de andre kommuner, der sammenlignes med. Skanderborg adskiller sig fra de tre andre kommuner, idet priserne er fortsat med at stige fra kvartal 4 2020.

 

 

Aldersklassernes fordeling på boligarter

Tabellen herunder viser, hvordan de forskellige aldersklasser fordeler sig på boligarterne i Horsens Kommune.

Andelen af børn og unger er højst i parcelhuse, stuehuse og række/kæde/dobbelthuse, mens andelen af seniorer (61 år +) er højst i etageboligerne.

LOIS Statistik, opgørelse for 2022 for hele Horsens Kommune

Familietypers fordeling på boligarter

Tabellen herunder viser, hvordan fordelingen af familietyper er for de forskellige boligarter i Horsens Kommune.

Hovedparten af parcelhusene i kommunen bebos af par med og uden børn, mens enlige i højere grad bor i lejligheder eller i række/kæde/dobbelthuse.

LOIS Statistik, opgørelse for 2022 for hele Horsens Kommune. EK = Enlig Kvinde, EM = Enlig Mand, GF = Gift med forskelligt køn, GS = Gift med samme køn, SBP = Samboende Par (Par, der ikke er gift og uden fælles børn) SLP = Samlevende Par (Par, der ikke er gift og med fælles børn, )

Hvor er der opført erhvervsbyggeri i perioden 2010 til 2021

I perioden fra 2010 til 2021 er der især opført erhvervsbyggeri omkring Horsens by og havn, Horsens syd, VEGA i Lund, i Egebjerg, Brædstrup, Østbirk og Gedved.

Kortet herover viser koncentrationen af, hvor der er bygget erhverv i perioden 2010 til 2021. 

Rummelighed i Kommuneplan 2021-2033

Ifølge planlovens § 11a stk. 7 kan der kun udlægges nye arealer til byzoner for at dække det forventede behov for byvækst (boliger og erhverv) i en periode på 12 år. For at kunne afdække behovet for nye udlæg til boliger og erhverv i planperioden 2022-2025, er der opgjort rummelighed i den gældende Kommuneplan 2021-2033. 

 

Opgørelsen er lavet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 940 af 26/06/2017 om planlægning af byvækst.

Boligrummelighed

Boligrummeligheden i den gældende Kommuneplan 2021-2033 er i april 2022 opgjort til 6035 boliger.

Opgørelsen omfatter ubebyggede arealer i rammeområder, der er udlagt til boliger og til centerformål, og hvor der ikke er aktuelle byggesager. Opgørelsen omfatter også omdannelses- og fortætningspotentialer, der forventes at komme i spil inden for en 12 års periode (planperioden).

Ikke-byggemodnede udlæg til boliger i Sdr. Vissing er ikke taget med i opgørelsen, da byen har haft en begrænset befolkningsudvikling.

Opgørelse af boligrummelighed i gældende Kommuneplan 2021-2033, Horsens Kommune. Opgørelsen er lavet april 2022.

Erhvervsrummelighed

Erhvervsrummeligheden i den gældende Kommuneplan 2021-2033 er i juli 2022 opgjort til ca. 198 HA erhvervsbyggeri. Rummeligheden i erhvervsområderne svarer til det etageareal, som kan opføres inden for de enkelte rammer, fratrukket allerede eksisterende bebyggelse. Herudover ser man på, hvor meget det svarer til i HA-etageareal, der er til rådighed.

I nedenstående opgørelse er restrummeligheden beregnet ved, at kun tomme matrikler og let bebyggede matrikler udgør et restareal. Dette af hensyn til, at det vurderes usandsynligt, at de enkelte erhvervsvirksomheder vil benytte sig af den fulde byggeret inden for den enkelte matrikler. Denne vurdering er fortaget på baggrund af et dataudtræk over det typiske erhvervstyper, som findes i Horsens kommune. Udtrækket viser, at der opføres en stor andel erhverv til lager, transport og logistik med et stort bebyggede areal, men ikke nødvendigvis en høj bebyggelsesprocent. Ydermere kan der være en lokalplan, som har bestemmelser med en lavere bebyggelsesprocent end anført i kommuneplanen. Etagearealet er som udgangspunkt angivet, som oplyst i BBR. Der er medtaget areal fra enkelte byggerier, hvor der allerede er ansøgt om byggetilladelse.

Opgørelse af erhvervsrummelighed i gældende Kommuneplan 2021-2033, Horsens Kommune. Opgørelsen er lavet juli 2022.

Verdensmål, der berører byudvikling

Hvordan kan byudviklingen i Horsens Kommune understøtte verdensmålene

Ved at udvikle og indrette vores byer og lokalsamfund bevidst ud fra et bæredygtigt perspektiv, kan vi fokusere på, hvordan vi kan sikre attraktive omgivelser, der inviterer til et aktivt udeliv og giver rum til refleksion. Ved at satse på bæredygtig energi kan vi understøtte både en mere bæredygtig industri og infrastruktur. En fokuseret klimaindsats kan være med til at sikre byer, lokalsamfund og infrastruktur i forhold til ekstremt vejr, oversvømmelser og stigende grundvand. Ved at lade byerne sætte et mindre fysisk aftryk, kan vi være med til at sikre rent drikkevand. Kortere afstande i byerne fremmer gang og cykling – og dermed en mere bæredygtig infrastruktur. Ved at planlægge for blandende bykvarterer med forskellige boligtyper kan vi sikre social sammenhængskraft og skabe inkluderende byer– og dermed være med til at mindske ulighed. Det understøtter alt sammen befolkningens sundhed og trivsel.

 

Statslige og regionale planer, der berører byudvikling

Nationale interesser i planlægningen

Med den moderniserede planlov fra juni 2017 er de nationale interesser blevet fokuseret til fire nationale interesseområder:

  • Vækst og erhvervsudvikling:
    • Fokus på produktionserhverv i kommuneplanlægningen. De nye landzoneregler vil mindske mulighederne for nye udlæg til byudvikling tæt på husdyrbrug.
  • Natur- og miljøbeskyttelse:
    • Varetagelse af grundvands-, landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser ift. byudvikling
  • Kulturarvs- og landskabsbevarelse
  • Hensyn til nationale og regionale anlæg.

Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 må ikke stride mod de nationale interesser.

 

 

Kommunale politikker og strategier, der berører byer og byggeri

For et godt liv i et bæredygtigt fællesskab - Fælles arbejdsgrundlag for Horsens Byråd 2022-2025

Følgende uddrag af det fælles arbejdsgrundlag for byrådet vurderes at berøre en fysisk planlægning for byer og byggeri:

Det fælles udgangspunkt:

”(…) at skabe de bedst mulige forudsætninger for kommunens videre udvikling og helt centralt heri står et mål om at sikre, at befolkningstilvæksten – jævnt fordelt i hele kommunen – fortsætter i de kommende år.”

Bæredygtig vækst og udvikling:

”Vi skal stå sammen om at skabe kvalitetsløsninger på en lang række områder. Løsninger, der er gode for klimaet, der styrker sammenhængskraften på tværs af hele kommunen, der giver bedre plads til biodiversiteten og forbedrer adgangen til naturen. Vi skal skabe løsninger, der sikrer attraktive boligområder og boliger til alle – uanset livssituation. Vi skal have løsninger, der med til at sikre mobiliteten og trækker nye tilflyttere til. Vi skal have kvalitetsløsninger for øje, der understøtter aktive og levende lokalsamfund med sammenhold og udvikling.”

”Derfor vil vi:

  • Sikre, at kommunens fysiske udvikling sker med blik for høj kvalitet, langtidsplanlægning, spændende bymiljøer med grønne områder og lommer, intelligente løsninger og med respekt for områdets unikke natur
  • Forbedre rammer og muligheder for bæredygtigt byggeri og klimavenlige boliger
  • Sikre, at der i Horsens Kommune er boliger for alle og blandende boligområder, som giver den enkelte bedre muligheder for at vælge rammerne om det gode og trygge hverdagsliv
  • Arbejde aktivt for, at hele Horsens Kommune fortsat er en stærk bosætningskommune med attraktive boligområder og byggegrunde i hele kommunen, så mange vælger at flytte til og blive boende
  • Sikre gode rammer for levende, aktive og unikke lokalsamfund med sammenhold, vækst og udvikling – i hele kommunen
  • Styrke lokale ildsjæle og foreningers mulighed for medbestemmelse i den videre udvikling af deres lokalområde
  • Sørge for, at nye udstykninger og attraktive boligområder er med til at sikre mulighed for vækst i hele Horsens Kommune
  • Sikre bedre infrastrukturløsninger, så de tager højde for både fremkommelighed, sikkerhed, klimahensyn, støjforhold til gavn for både borgere, virksomheder og omgivelser.”

Erhverv, job og fremtidens kompetencer:

”Derfor vil vi:

  • Arbejde for, at Horsens Kommune fortsat skal være kendt som en attraktiv erhvervskommune og gøre det nemmere og endnu mere attraktivt at drive, udvikle og etablere virksomhed i kommunen ved at arbejde for gode rammevilkår, styrket dialog og stærk service til både iværksættere og etablerede virksomheder”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på et fokus på, hvordan den fysiske planlægning kan understøtte en udvikling af Horsens Kommune som attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Det handler både om at sikre attraktive bosætningsmuligheder i alle byer i kommunen, men også om at sikre attraktive rammevilkår for bosætningen: God og nem adgang til offentlig service og fritids- og kulturoplevelser, god og nem adgang til grønne områder og naturen, spændende byliv og byrum, der er rare at opholde sig i, med mere. Det handler om, at den fysiske planlægning understøtter de bedste rammebetingelser for erhvervslivet. Det handler om at skabe plads til biodiversitet og til klimavandet. Og det handler om at understøtte en bæredygtig mobilitet. Ikke mindst handler det om, at den fysiske planlægning skal afveje alle de mange forskellige interesser, der er i forhold til byudvikling, mod hinanden. Det betyder, at byudviklingen ikke skal prioriteres højest – men skal afvejes mod alle de øvrige interesser: Landskab, natur, klima, grundvand, kulturhistorie, landbrug med mere.

Arkitekturpolitik – Rum for mennesker

Med arkitekturpolitikken ’Rum for mennesker’ understøtter byrådet arbejdet med at sikre, at der er kvalitet i kommunens byer, og at der skabes rum, hvor mennesker kan lide at leve, opholde sig og mødes. For Horsens Kommune handler god arkitektur om, hvordan man skaber rammerne for, at borgere kan leve det gode hverdagsliv i kommunen.

Når vi udvikler byerne - nu og fremadrettet - vil vi holde fast i den røde tråd og skabe sammenhæng med det, vi tidligere har bygget op. Udviklingen skal ske med respekt for byernes historie og arv, samtidig med at der er plads til moderne byudvikling.

"Byrådet ønsker med arkitekturpolitikken at sætte rammen for den gode dialog om, hvordan udviklingen kan ske med fokus på sundhed, bæredygtighed og kvalitet. Målet er, at dialogen skal skabe projekter, der forbedrer byen eller et konkret sted. Stedet skal opleves bedre for de mennesker, der lever deres hverdagsliv her og i det hele taget, styrker hele Horsens."

Arkitekturpolitikken skal være med til at skabe rammerne om de gode snakke mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og de ansatte i kommunen, som sammen skal sikre kvalitet i arkitekturen.

Arkitekturpolitikken består både af to dele: Selve politikken og et dialogværktøj, som kvalificerer dialogen om byggeri og anlæg i Horsens Kommune.

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på at sætte rammerne for at skabe byer, der skaber rum, der er rare at være i for mennesker. Der skal bygges i en menneskelig skala. Samtidig skal der være fokus på at bevare og udvikle de stedbundne kvaliteter, så vi bruger historien som udgangspunkt for fremtidens byer. Der skal være fokus på, hvordan nybyggeri opføres med kvalitet og langtidsholdbarhed for øje, så det kan bestå som del af byerne i mange år ud i fremtiden.

Boligstrategi for Horsens Kommune

Horsens Byråd har besluttet, at der skal udarbejdes en boligstrategi for Horsens Kommune. Boligstrategien skal sikre mere blandede boligområder i hele kommunen, så dagtilbud og skoler sikres et blandet elevgrundlag. Strategien skal samtidig forholde sig til muligheder og begrænsninger for udviklingen i forskellige områder.

Boligstrategien er under udarbejdelse, og vil komme til at fokusere på, hvordan den fysiske planlægning kan fremme, at boligområderne bliver mere blandede, med forskellige boligtypologier.

De blandede boligområder skal dog allerede være et fokus i den kommuneplanlægning, der følger af Planstrategi 2023

Erhvervsstrategi – Fælles om fremtiden

Indsatsspor 1: Vi sikrer gode vilkår for virksomhederne, formulerer, at der skal sikres en hensigtsmæssig fysisk planlægning af erhvervsudviklingen og erhvervsparkerne. Da detailhandel er et erhverv, betyder det, at detailhandelsplanlægningen skal være med til at sikre gode vilkår for butikslivet i Horsens Kommune.

Erhvervsstrategien fastsætter også, at der skal sikres et spændende handels- og butiksliv, for at understøtte, at forsyningskæden af kvalificeret arbejdskraft styrkes. Det stiller både krav til detailhandelsplanlægningen, men også planlægningen for, hvordan vores bymidter gøres attraktive for byliv.

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på et særligt fokus på erhvervsplanlægning og på detailhandelsplanlægning.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører byer og byggeri

Urbanisering

Over hele verden øges tilflytningerne til de store byer, fordi de skaber en høj økonomisk vækst, tiltrækker virksomheder, investeringer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, højtuddannede borgere, arbejdspladser – og dermed mennesker.

Urbaniseringen tager også fart i Danmark. Selvom en relativ lille andel af befolkningen i Danmark bor i de største byer sammenlignet med andre europæiske byer, er Danmark et af de lande, der de seneste år har oplevet den største relative flytning fra landområder til byer i EU. Det er især de største danske byer, og byregionerne omkring dem, der oplever tilvæksten.

Urbaniseringen er også med til at øge konkurrencen mellem byerne om at tiltrække vækst. Derfor må byerne gøre sig så konkurrencedygtige som muligt for at klare sig.

I Horsens Kommune ses det ved den store befolkningstilvækst, der har været i og omkring Horsens – og forventes at være fremover. Dette skyldes bl.a. den nære beliggenhed til Aarhus, der fungerer som vækstgenerator for Vestdanmark. Men også, at Horsens by har fået ændret sit image til attraktiv bosætnings- og kulturby.

Singleliv

Flere lever som single i længere tid, inden de evt. etablerer sig i parforhold eller etablerer familie. Singler efterspørger mere plads i deres boliger og i byens rum stiger deres behov for at kunne indgå i fællesskaber og fælles oplevelser. Samtidig bliver befolkningen ældre. Det betyder, at flere kommer til at leve alene, når ægtefællen falder bort.

I Horsens Kommune ses det ved, at næsten halvdelen af familierne kun består af 1 person. Set over en årrække har udviklingen i familier, der består af 1 person været mere markant end i familiestørrelser med 2 eller flere medlemmer.

Aldring

Ligesom i resten af den vestlige verden bliver den danske befolkning ældre.

Middellevetiden øges som følge af reduceret indvandring, lave fødselstal, bedre levevilkår og medicinske fremskridt. Andelen af befolkningen i alderen 65+ vil derfor stige kraftigt i de kommende år i Danmark.

Det betyder, at antallet af ældre med plejebehov vil stige, med øgede kommunale udgifter til følge. På den anden side vil de mange ældre også udgøre en ny samfundsgruppe, der arbejder længere, inden de går på pension, har stor købekraft og stiller nye og større krav til livskvalitet i form af forbrug og service.

I Horsens Kommune ses det ved, at den største relative befolkningsudvikling forventes at ske i aldersgruppen 80 år og opefter. Det er en befolkningsgruppe, der skal tages højde for i planlægningen.

 

 

 

Bosætningsstrategi 2020-2023

Bosætningsstrategiens ambition er, at Horsens Kommune fortsat skal være blandt landets hurtigst voksende kommuner, og væksten skal være med til at skabe en endnu bedre kommune for alle.

Strategien bygger videre på alt det, som Horsens Kommune allerede kan og har, og den fokuserer på de målgrupper, hvor potentialet for tilflytning og fastholdelse er størst.

Horsens Kommunes særlige bosætnings-DNA defineres ud fra en række faktorer som kulturelle oplevelser, natur, geografisk placering, muligheder for job og uddannelse, bredt boligudbud og foreningsliv.

På baggrund af både kvantitative og kvalitative analyser peger Bosætningsstrategien på tre særlige målgrupper, som tiltrækningsindsatsen bør fokusere på:

De unge. Målgruppen er mellem 17 og 35 år og kommer primært fra Aarhus Kommune. De fleste har – eller er ved at få – en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens en mindre del har erhvervsfaglige uddannelser. Gruppen består hovedsageligt af enlige og par uden børn, som planlægger snart at stifte familie.

De særlige opmærksomhedspunkter for denne målgruppe defineres som muligheder for oplevelser i hverdagen, midtbyens tilbud og muligheder, fokus på job og karriere samt en god velkomst med fokus på at kunne skabe nye relationer og netværk og på de særlige oplevelser og tilbud, kommunen har til dem.

40+’erne, der primært består af enlige og par uden børn, da børnene for manges vedkommende er flyttet hjemmefra. En mindre del af målgruppen har dog stadig hjemmeboende børn. De er typisk mellem 40 og 65 år, og ca. 70% af målgruppen kommer fra nabokommunerne. De fleste har enten en erhvervsfaglig eller en mellemlang videregående uddannelse. En del af målgruppen pendler desuden dagligt til arbejdspladser i Horsens Kommune og har dermed allerede en tilknytning til kommunen.

De særlige opmærksomhedspunkter i denne målgruppe er fokuseret omkring det gode hverdagsliv, naturoplevelser og byernes forskellige tilbud om oplevelser og aktiviteter.

Horsensianerne, der er opdelt i to undermålgrupper:

Dem, der allerede bor her, og som meget gerne skulle blive boende. De er både vigtige, fordi kommunen gerne vil beholde dem, og fordi de spiller en utrolig vigtig rolle som ambassadører for Horsens Kommune.

Dem, som har boet her, og som er flyttet for f.eks. at studere eller arbejde, skal gerne flytte tilbage til Horsens Kommune. Når studiet er overstået, og eksamen er i hus, viser data, at en stor del overvejer at flytte hjem igen. 

For denne målgruppe koncentrerer opmærksomheden sig omkring service- og velfærdstilbud, fritidsaktiviteter og gode fællesskaber i hele kommunen, spændende uddannelses- og studiemiljø muligheder og et bredt udbud af jobmuligheder.

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på et fokus på, hvordan den fysiske planlægning kan understøtte en udvikling af Horsens Kommune som attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Det handler både om at sikre attraktive bosætningsmuligheder i alle byer i kommunen, men også om at sikre attraktive rammevilkår for bosætningen: God og nem adgang til offentlig service og fritids- og kulturoplevelser, god og nem adgang til grønne områder og naturen, spændende byliv og byrum, der er rare at opholde sig i, med mere.

Strategi for udsatte boligområder og parallelsamfund

Horsens Kommunes strategi for udsatte boligområder og parallelsamfund skal sikre en fælles retning i kommunens udsatte boligområder. Strategien skal være med til at sikre at der ikke findes ghettoer eller udsatte boligområder i Horsens Kommune i 2030.

Strategiens målsætning er at omdanne de udsatte boligområder til velfungerende boligområder med en mangfoldig beboersammensætning, hvor der er et varieret udbud af boliger til alle.

Horsens Kommune har en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at leve et godt liv i stærke fællesskaber. For at opfylde denne vision vil Horsens Kommune understøtte udviklingen med fysiske og sociale indsatser i de udsatte boligområder.

De strategiske indsatsområder er:

Flere i arbejde som fokuserer på, at få beboerne i de udsatte boligområder i job. Horsens Kommune mener, at jobbet har en enorm betydning for beboernes livskvalitet, sundhed og sociale fællesskaber.

Flere i uddannelse som har fokus på, at flere beboere fra de udsatte boligområder skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Horsens Kommune mener, at uddannelse kan være med til at styrke den sociale mobilitet blandt beboerne og dermed mindske den sociale ulighed.

Styrket medborgerskab som har fokus på, at flere af beboerne i de udsatte boligområder skal deltage i samfunds-, forenings- og kulturlivet i Horsens Kommune. Et styrket medborgerskab er vigtigt for at leve et aktivt og selvstændigt liv.

Attraktive og varierede boliger til alle, som betyder, at der skal være en blandet boligmasse med varierende ejerformer, så der er attraktive boliger til forskellige målgrupper i de udsatte boligområder og overalt i kommunen.

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på, at der skal være fokus på, hvordan der kan planlægges for blandede boligområder, hvor man kan bo på tværs af aldersgrupper og socio-økonomisk baggrund.

Klimaplan 2022-2025

Klimaplan 2022-2025 indeholder en ambition om, at Horsens Kommune som samfund arbejder for klimaneutralitet allerede i 2030. Et klimaneutralt samfund udleder ikke mere drivhusgas, end der optages, hovedsageligt ved at reducere mængden af CO2 der udledes men også ved at øge optaget af CO2.

Klimaplanen har ud over konkrete tiltag til reduktion af CO2 fokus på, at erhvervsliv og civilsamfund er vigtige medspillere ift. at blive klimaneutral kommune. Derfor skal klimabevidstheden hos både kommune og civilsamfund (erhvervsliv og borgere) øges.

Der er også fokus på, at klimaarbejdet skal skabe merværdi. Der er derfor tænkt sundhed, miljø, livs­kvalitet og vækst ind i klimaplanens udmøntning.

Planen indeholde 6 temaer: Energi, Transport, Landbrug og arealanvendelse, Kommune som koncern, Bæredygtig levevis og Klimatilpasning. I forhold til byer og byggeri er klimaplanens fokus følgende:

Energi:

Delmål E5: Senest i 2030 skal byggebranchen i Horsens Kommune samlet set udlede 10% mindre CO2 end branchen nationalt.”

Kommunen som koncern:

Delmål K3 Klimavenligt byggeri og anlæg: Senest fra 2024 indeholder alle kommunale udbud af byggeri/renoveringer og anlæg så mange klimavenlige tiltag som muligt

Delmål K7: Kommunal planlægning og byudvikling er bæredygtig: Senest fra 2030 tænkes multifunktionalitet i klima og bæredygtighed, herunder klimasikring, kontinuerligt ind i planlægning, salg af kommunale byudviklingsarealer, projekter og arbejdsopgaver og brugen af materialer sker for så vidt muligt efter cirkulære principper.

Klimatilpasning:

Delmål KT4 Klimatilpasning i kommune- og lokalplaner: I 2030 er der udarbejdet retningslinjer for klimatilpasning i alle relevante kommune- og lokalplaner.

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på, at der skal være fokus på, hvordan der planlægges for bæredygtige og klimatilpassede byer. Det peger f.eks. på, at der skal mere fokus på arealoptimering i byudviklingen, som i højere grad bør ske som omdannelse og fortætning. Det giver også mulighed for en mere bæredygtig mobilitet, idet flere kommer til at bo mere centralt og derfor i højere grad kan gå og cykle fremfor at køre i bil. Der skal også fokus på, hvordan klimatilpasningen kan give merværdi for byerne, f.eks. ved at udforme den på en måde, så den kommer til at udgøre en rekreativ værdi for borgerne.

Problemformulering i forhold til byer og byggeri

A: Den fortsatte befolkningstilvækst og store udbygning af Horsens Kommune udfordrer i forhold til at finde arealer til byvækst, samtidig med, at der skal skabes mere natur, plads til klimavand, og den eksisterende natur og landskaber skal bevares og udvikles på lige vilkår med byudviklingen.

B: Hvordan sikres en bæredygtig byudvikling?

C: Hvordan sikres en god blanding af boligtyper, der modsvarer den demografiske udvikling i de forskellige byer og bydele?

A: Udvikling af planprincipper, der sikrer en mere bæredygtig udvikling af vores byer og bydele

B: Udvikling af en byudviklingsmodel, der både kan være med til at styre, i hvilken takt, der bygges nye boliger og hvilke boligtypologier, der skal prioriteres i forhold til befolkningssammensætningen.

C: Servicetjek af alle erhvervsområder, så det sikres, at de modsvarer nutidens krav –og fremtidens erhvervsformer.

A: Fokus på, hvad kvalitet i planlægningen betyder i Horsens Kommune – udvikling af planprincipper, der sikrer en mere balanceret udvikling.

B: Skal alle byer og bydele nødvendigvis vokse?

C: Hvordan håndterer vi behovet for ny byudvikling og for ny natur og hensynet til vores landskaber i forhold til det store billede (Kommuneplan 2017)?

D: Fokus på boligtypologier, der modsvarer udvikling og efterspørgsel.

E: Hvordan sikrer vi en erhvervsplanlægning, der modsvarer nutidens efterspørgsel, men også omfavner fremtidens efterspørgsel?

F: Hvordan sikrer vi kvalitet – plads til liv, plads til grønt og blåt - i forbindelse med omdannelse og fortætning? Fokus på, hvordan klimadagsordenen kan bidrage her.

A: Sætte fokus på de særlige kvaliteter og identiteter i landsbyer, lokalcenterbyer, centerbyer og bydele, så en evt. byudvikling tager udgangspunkt i disse.

B: Revision af erhvervsplanlægningen, der tager udgangspunkt i nutidens krav til erhvervsudvikling - og til fremtidens erhvervstyper.

C: Bruge byudviklingsmodel til at sikre en hensigtsmæssig byudvikling, så der ikke sættes gang i for mange projekter af gangen.

D: Arbejde med rammeudlæg til bynær natur i nærhed til boligområder

E: Fokus på omdannelse og fortætning i lokalcenterbyer, centerbyer og bydele.