Klima

Klimaudfordringen

Klimaforandringerne er ikke noget, vi kommer til at opleve engang i fremtiden. De er her allerede og over hele verden oplever man konsekvenserne af, at klimaet forandrer sig hurtigere end tidligere. Også i Danmark mærker vi forandringerne. I de seneste årtier har vi særligt oplevet ekstreme regnhændelser og storme, der har givet lokale oversvømmelser, men også lange perioder med varme og tørke.

Opgaven er derfor, at planlægge og indrette byerne og det åbne land til et klima under forandring. Klimatilpasningen skal indgå, som en helt naturlig del af Horsens Kommunes fysiske planlægning.

Selvom baggrunden er alvorlig, kan klimatilpasningen også være med til at tilføre nye kvaliteter og værdier til både by og land. Vandet kan f.eks. udnyttes til at opnå mere varieret natur. Vandet kan også udnyttes til at skabe blå åndehuller og begrønne byerne, og gøre dem endnu mere attraktive.

Klimatilpasning kan med andre ord skabe nye rekreative muligheder.

Klimaet forandrer sig med stor hast

Klimaforandringerne sker hurtigere end tidligere, og havet og temperaturen stiger med højere hastighed. Det sker på grund af menneskelige aktiviteter, der skaber en større ophobning af drivhusgasser. Det øger drivhusgaseffekten og den globale opvarmning.

FN’s internationale klimapanel IPCC udarbejder løbende klimascenarier, senest i rapporten IPCC6. Scenarierne viser, at klimaforandringerne vil blive forstærket fremover, hvis ikke der sættes ind med konkrete tiltag, der stopper ophobningen af drivhusgasser.

Middeltemperaturen forventes at stige mellem 1,5˚C til 4,4˚C frem mod år 2100. Det vil være med til at øge mængden af regn og styrke vindens kraft og øge perioderne med høj varme. Økosystemerne vil ændre sig på grund af temperaturstigningerne, med uoprettelige ændringer af den oprindelig fauna og dyrkningsbetingelser i skovene og i landbruget.

I Danmark betyder det, at vi vil opleve, at somrene i perioder bliver varmere og mere tørre, og med risiko for ukontrollable skov- og markbrande, der kan brede sig til bebyggelser.

Det betyder også, at vi kan forvente mere langvarig regn om vinteren, hyppigere og mere intens regn med skybrud om sommeren, kombineret med højere grundvandsstand. Vi kan også forvente flere orkaner. Alle forhold, som gør det sværere at beskytte bebyggelser og infrastrukturanlæg.

Klimaforandringerne sætter allerede deres aftryk. 14 navngivne storme og orkaner kostede i perioden fra 2013 til start 2022 det danske samfund mange penge i erstatning og genopbygninger. Ekstrem regn har ligeledes kostet samfundet store summer.

Landbruget oplever i disse år store udsving i forholdene på markerne. Nogle år er markerne meget våde, mens man f.eks. i sommeren 2018 oplevede en historisk varm og tør sommer. Begge dele udfordrer dyrkningen af markerne og giver med nuværende dyrkningspraksis mindre udbytter. Landbruget arbejder intenst på at tilpasse sig de fremtidige klimaforhold. Det er vigtigt, at løsningerne findes i den rigtige balance med natur, vandkredsløbet (vandløb og grundvand) og byerne.

De klimaudfordringer, som vi står overfor i Danmark er:

• Flere storme og orkaner.
• Længere perioder med regn om vinteren.
• Kraftigere og flere skybrud om sommeren.
• Grundvandet stiger.
• Stigninger i Middeltemperaturen.
• Længere perioder med høj varme og tørke.

Klimaforandringer kan også mærkes i Horsens Kommune

Horsens Kommune har lavet en risikokortlægning, der viser, at flere områder i kommunen er truet af oversvømmelse i tilfælde af ekstremt vejr. Det har der været flere konkrete eksempler på i de senere år.

Horsens Midtby har flere gange været udsat for oversvømmelse fra Horsens Fjord i forbindelse med stormflod. Det skete f.eks. i 2017 i forbindelse med stormen Ingolf, hvor vandstanden i fjorden steg til 1,47 cm over normal vandstand og senest med stormen Malik i 2022 hvor vandstanden nåede samme niveau.

Flere steder i kommunen er blevet ramt af voldsomme skybrud. Horsens Midtby og den sydlige del af byen er blevet oversvømmet i forbindelse med skybrud, bl.a. i juli 2015, hvor der faldt 90 mm regn og i juni 2016, hvor der faldt 115 mm regn.

Samtidig er der flere steder i kommunen eksempler på, at grundvandet stiger. Det giver udfordringer i forhold til byudvikling.

Det er ikke kun vandet, der giver udfordringer. Fra den 11. juli til den 13. august 2018 var der afbrændingsforbud i Horsens Kommune på grund af sol og tørke. Antallet af naturbrande blev seksdoblet i 2018 på baggrund af den tørre sommer.

DK2020 Klimaplan 2022-2025

Horsens Byråd har i efteråret 2022 vedtaget Klimaplan 2022-2025, der indeholder en ambition om, at Horsens Kommune som samfund arbejder for klimaneutralitet allerede i 2030. Et klimaneutralt samfund udleder ikke mere drivhusgas, end der optages, hovedsageligt ved at reducere mængden af CO₂ der udledes men også ved at øge optaget af CO₂.

Klimaplanen har ud over konkrete tiltag til reduktion af CO₂ fokus på, at erhvervsliv og civilsamfund er vigtige medspillere ift. at blive klimaneutral kommune. Derfor skal klimabevidstheden hos både kommune og civilsamfund (erhvervsliv og borgere) øges.

Der er også fokus på, at klimaarbejdet skal skabe merværdi. Der er derfor tænkt sundhed, miljø, livs­kvalitet og vækst ind i klimaplanens udmøntning.

Klimaplanen er både en strategi og en hand­leplan, der samler klimaarbejdet i Horsens Kommune; både klima­forebyggelse og klimatilpasning.

Klimaforebyggelse

Klimaforebyggelse handler om at reducere udledning af CO2   for at undgå klimaforan­dringer i fremtiden.

Forebyggelse af klimaændringerne går ud på at reducere udledningen af CO2 eller helt at fjerne CO2 kilder. Det kan helt over­ordnet ske ved at:

• Øge energieffektiviteten
• Fravælge CO2 kilder og omstille energi­forbrug til vedvarende energi (VE)
• Opsamle CO2 fra udledningskilderne og atmosfæren

Klimaplanen indeholder målsætninger for seks temaer: Energi, Transport, Landbrug og arealanvendelse, Bæredygtig levevis, Kommunen som koncern og Klimatilpasning.

Klimatilpasning

I Kommuneplan 2021-2033 er der et skærpet fokus på, at den fysiske planlægning sker under hensyntagen til de klimaforandrin­ger, der forventes, og effekterne heraf. Kommuneplanen beskriver mål og ret­ningslinjer samt de overordnede hand­linger, der arbejdes for i de udpegede ri­sikoområder og i forbindelse med kendte oversvømmelser.

Overordnede mål for klimatilpasning 2021-2033:

• Gennem klimatilpasning og bered­skabsplanlægning skal samfundets vigtigste funktioner kunne oprethol­des under oversvømmelse. (En bered­skabsplan beskriver en række scenarier og løsninger med hovedsigte på hurtigt og effektivt at få reetableret den plud­seligt ændrede situation.)
• Gennem fysisk planlægning skal Hor­sens Midtby beskyttes mod oversvøm­melse fra Horsens Fjord op til kote 2,6 meter.
• Skader som følge af oversvømmel­se skal forebygges og afværges, ved klimatilpasning i byområder og i det åbne land. Klimatilpasningsprojekter skal fremme naturindhold, forbedrede rekreative forhold, fællesskaber og at­traktive byrum.
• Byrådet vil tage initiativer til løsninger og arbejde for at formidle klimatilpas­ning til borgere og virksomheder. Kli­matilpasning er et fælles ansvar, derfor er det vigtigt at etablere ejerskab og inspirere til fællesskab, så vi sammen kan opnå helhedsorienteret klimatil­pasning.

Klimaforebyggelse handler om at reducere udledning af CO₂ for at undgå klimaforan­dringer i fremtiden.

Retningslinjer i kommuneplanen

Af Kommuneplan 2021-2033 fremgår det, at Hor­sens Kommune gennem planlægning og projekter skal sikre både nye og eksisteren­de bygninger og tekniske anlæg bedst mu­ligt mod skadevoldende oversvømmelser. Horsens Kommune vil forebygge oversvøm­melse ved at tænke klimatilpasning ind i lokalplaner, sektorplaner og andre planer i kommunen. En fuldstændig sikring mod oversvømmelse fra ekstreme skybrud og stormfloder er ikke mulig, men med plan­lægningen kan der skabes mere plads til at fordele og forsinke vandet, indtil der er plads til, at regnvandsanlæg og vandløb kan modtage vandet og derved reducerer risiko og skadestab i forbindelse med oversvøm­melser af bebyggelse og tekniske anlæg.

Vand skal ses som et potentiale og en res­source og skal, hvor det er muligt, hånd­teres på terræn og indgå som et rekreativt element, så der samtidig skabes mulig­hed for at øge natur og biodiversitet. Ved lokal nedsivning af regnvand nedsættes belastningen af vandløb og eksisterende spildevandssystemer, og derved mindskes risikoen for oversvømmelse fra spilde­vandssystemet. Samtidig kan risikoen for udtørring af små vandløb og vådområder reduceres.

Det er vigtigt at skabe ejerskab til klimatil­pasning for alle borgere i kommunen. Hor­sens Kommune klimatilpasser med henblik på både nutidige og fremtidige hændelser og planlægger på vegne af kommende ge­nerationer. Derfor skal der formidles og kommunikeres om klimatilpasning i øjen­højde både til børnene, de unge og de æl­dre borgere.

Merværdi

Mange af klimaplanens delmål og tiltag i forhold til at re­ducere udledning af CO₂ harmonerer med Byrådets øvrige ambitioner og mål for Hor­sens Kommune. Eksempelvis vil det af­hjælpe trængselsproblematikken og frem­me folks sundhed, hvis de tog cyklen rundt i Horsens by frem for bilen; både ift. bedre luftkvalitet og kondition. Fossilfri trans­port mindsker luftforureningen, og kollek­tiv fossilfri transport kan hjælpe på både trængslen og luftkvaliteten. Bliver børn og unge bevidstgjort om klimadagsordenen i daginstitutioner og skoler samt møder lær­dom herom gennem uddannelsessystemet, vil de kunne bidrage i højere grad med æn­dringer – privat og gennem deres fremtidi­ge jobs.

Prioriterede indsatser i forhold til klimatilpasning

Klimaplanen indeholder fire prioriterede indsatser i forhold til klimatilpasning:

• Stormflodsikring –Vandstandsmålere samt højvandslukker: Senest i 2030 er stormfodssikring udført i Horsens Kommune. Vandstandsmålere opsættes i Endelave Havn og på baggrund af disse målinger, skal det på et senere tidspunkt vurderes, om der skal foretages klimatilpasningstiltag. Vandstandsmåler i Horsens Nordhavn reetableres. Der etableres højvandslukker i alle oversvømmelsestruede udløb i Horsens by.
• Skybrudsplan: Der er vedtaget en skybrudsplan senest i 2030, som med merværdi bidrager til attraktive byer samt livskvalitet i hele Horsens Kommune. Skybrudsplanen udarbejdes med merværdi for spildevandsplanlagte områder. Der skal fastlægges differentierede serviceniveauer for ekstremregn i spildevandsplanen.
• Stormflodsikring –Tilpasning til hovedstrømningslinjer og vandparkering: Senest i 2030 er stormflodssikring udført i Horsens Kommune. Der skal gennem byprojekter ske tilpasning til hovedstrømningslinjer og vandparkering på terræn.
• Større ejerskab lokalt til klimatilpasning: Senest i 2025 er borgere og virksomheder mv. i Horsens Kommune klædt på til at håndtere lokale effekter af klimaforandringer.
• Ejerskab til klimatilpasning skal øges gennem vedkommende og motiverende formidling og kommunikation til borgere og erhverv, institutioner, foreninger mv., f.eks. gennem eksisterende platforme og netværk (Sund By, Folkeligt Forum, grundejerforeninger, bibliotek mv). Det kan f.eks. være formidling om:
  • havevandingens risiko for påvirkning af husholdningernes drikkevandsforsyning
  • markvandingens risiko for påvirkning af natur: herunder risiko for udtørring af vandløbsspidser

Formidling af de overordnede greb for klimatilpasning i Horsens by skal ske gennem Augmented Reality/Virtual Reality og kommunikationsprojekter, der udarbejdes sammen med VIA. Læringsforløb i folkeskole og gymnasium skal ske gennem samarbejde med INSERO, VIA og Samn.

 

Coast to Coast

Horsens Kommune deltager i EU-projektet Life IP Coast to Coast Climate Challenge. Kommunen har modtaget midler fra EU til forundersøgelser af, hvordan man bedst muligt håndterer den stigende risiko for oversvømmelse i forbindelse med klimaforandringer.

Store dele af Horsens Midtby ligger lavere end kote 1.5 meter, og en 100 års stormflodshændelse vil kunne nå op i kote 2.6 meter. Det betyder, at der kan stå mere end én meter saltvand i gaderne. Skadesomfanget i bygningerne efter sådan en hændelse vil efterfølgende være enorme.

I forbindelse med projektet undersøges det derfor, hvilke løsninger, der kan sikre Horsens By imod oversvømmelse fra Horsens Fjord, og samtidigt sikre, at regnvandet og vandet fra åerne kan komme ud i fjorden.

Risikokortlægning

Horsens Kommunes risikokortlægning er baseret på bl.a. DMI’s anbefalinger om klimafremskrivning til det fremtidige klima omkring år 2100. FN’s globale klimascenarier for jordens samlede C02-udledning til atmosfæren, temperaturstigninger og global stigning af havvandstand, lægges til grund for anbefalingerne.

I forbindelse med klimatilpasning arbejdes der med tre grundlæggende begreber:

Sandsynlighed for en oversvømmelse (fra nedbør, vandløb, havvand og grundvand), værdierne i områderne der oversvømmes. Tilsammen udgør de den samlede risiko for et område. På denne måde udvælges der risikoområder der prioriteres i kommuneplanen med hensyn til handleplaner og indsatser.

Forventning til ændringer i klimaet frem mod år 2100

• 10 til 40% mere nedbør
• 15 til 20% mere vand i vores vandløb
• Horsens Fjord stiger med ½ til 1 meter
• Vandstanden i Horsens Fjord vil stige til kote 2,6 meter ved en 100 års stormflodshændelse
• Grundvandsstanden kan lokalt stige op til 1 til 2 meter.
• Middeltemperaturstigninger på 1,5˚C til 4˚C frem mod 2100

Kilder: FN’s internationale klimapanel IPCC, DMI, Cliwat, (et nordeuropæisk projekt med fokus på klimaforandringernes effekt på grundvand fra 2010.), GEUS rapport 2014/38, Henriksen, HJ, Pang, B, Olsen, M, Sonnenborg, TO, Refsgaard, JC og Madsen, H. 2014 Klimaeffekter på ekstremværdiafstrømninger.

Højvandsstatistik Horsens Fjord

Horsens højvandsstatistik er baseret på dels historiske vandstandsmålinger fra Horsens Havn, der også er sammenstillet med historiske målinger for vandstande i Ballen Havn på Samsø. Målingerne kan bruges til at bestemme givne vandstande ved forskellige gentagelsesperioder, i tabellen gentagelsesperioder for 5, 10, 20, 50 og 100 år svarende til det nuværende klima (2010). Højvandsstatistikken er efterfølgende fremskrevet med en klimafaktor, frem mod et forventet klima i henholdsvis 2050 og 2110. Vandstandene er angivet i antal meter over dagligt vande, og som ofte omtales som kote 0 meter.

Figuren herover viser højvandsstatistik for 2010 og 2050 og 2110. Beregnet for 5, 10, 20, 50 og 100-års hændelser. Statistikken er udarbejdet for Horsens Kommune i 2016. Vandstandene er angivet i antal meter over dagligt vande, som ofte omtales som kote 0 meter.

Figuren herover viser den gennemsnitlige målte globale havvandstand i perioden 1900 til 2015. Fra 2015 og frem til 2100 er vist den forventede globale havvandstand på baggrund af FN’s fem klimamodeller. Med stiplet linje er vist DMI’s forventning til maksimal stigning.

Værditab ved stormflod og havvandsstigninger i Horsens By frem mod 2110

I 2017 udarbejdede COWI rapporten Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod for Realdania . I rapporten gives der et bud på den samlede økonomiske risiko forårsaget af stormflod og havvandsstigningers ødelæggelse af værdier i byerne langs de danske kyster. I alt 48 byer indgår i beregningerne. Horsens er en af byerne.

Beregningerne omfatter en periode på 100 år – 2017 til 2117 - og beskriver konsekvenserne, såfremt man lader stå til og ikke gør noget for at beskytte de truede værdier og arealer. De 48 undersøgte kystbyer er udvalgt efter kriterier om minimum 10.000 indbyggere eller særligt udsatte byer. Byerne omfatter tilsammen omkring 2,4 mio. indbyggere, svarende til halvdelen af Danmarks befolkning.

 

Tabellen herover kommer fra rapporten. Den viser nettonutidsværdien af de forventede samlede skadesomkostninger ved stormflod over de kommende 100 år for hver by og samlet set for alle 48 byer.

Som det ses af tabellen, er de forventede samlede skadesomkostninger for Horsens opgjort til 2,7 mia. kr., hvis der ikke foretages afbødende foranstaltninger. Det svarer til lidt over 47.000 kr. pr. indbygger.

Horsens By er målt pr. indbyggere landets 8. største by, og på figuren er der 12 byer i Danmark der over tid vil lide større værditab end Horsens. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem antallet af indbyggere i en by og de forventede skadesomkostninger. Det er den fysiske placering af sårbare og værdifulde elementer, som afgør de forventede skadesomkostninger.

Horsens by nævnes i rapporten som en af de byer, hvor risikoen øges markant i løbet af de kommende 100 år.

Tabellen herover, der ligeledes kommer fra rapporten, viser en forventning til udvikling i skader i den 100 årige periode for Horsens by. Udviklingen baseres som beskrevet herover på, at der ikke foretages afbødende foranstaltninger.

Kilde: Byernes udfordringer med havvandsstigninger og stormflod, Realdania / COWI, august 2017

Klimatilpasning som værdiskaber

Selvom vi står over for en stor opgave med at klimatilpasse store dele af Horsens by og andre byområder, er der positive effekter. Klimatilpasning kan nemlig også være med til at skabe nye værdier for samfundet:

Der er gevinster for både natur- og biodiversiteten, hvis de tænkes ind som en del af løsningen i klimatilpasningsprojekter, f.eks. ved at skabe nye vådområder. Tekniske anlæg skal udformes med en multifunktionalitet, der både beskytter men også give rekreativ merværdi til borgerne.

Ved at bruge regnvandet rekreativt, kan der skabes bedre byliv med grønne og blå strukturer og opholdssteder i byen. Byudvikling med boliger kan placeres i naturlige omgivelser, hvis regnvandsreservoirer udformes som naturlige søer. Det kan være med til at højne livskvaliteten for borgerne, samtidig med, at sådanne anlæg kan være med til naturlig nedkøling af byerne i varme somre og reducere CO₂-udslippet.

Tænker vi klimatilpasningen smart og fuldt og helt integrerer den i vores planlægning, kan der skabes betydelige nye værdier for både dyre-og planteliv og mennesker – og dermed for samfundet.

Smart klimatilpasning

Klimatilpasning giver mere værdi når:

• Et projekt bidrager med nye rekreative arealer og opfordrer til aktivitet
  • Klimatilpasning kan understøtte byrum, som fremmer deltagelse i byens liv. Der kan etableres grønne korridorer, der gør det nemt og attraktivt at bevæge sig
• Et projekt bidrager til mere natur og biodiversitet i byen
  • Naturoplevelser i byens rum kan styrkes med grønne vandstrukturer, der giver bedre vilkår for biodiversitet.
• Et projekt bidrager til sociale løft
  • Klimatilpasning kan skabe rum i lokalområdet til aktiviteter, der giver anledning til nye relationer og fællesskaber via leg og læring.
• Et projekt bidrager til bedre infrastruktur i byen
  • Veje og stier kan gøres mere grønne, interessante og attraktive at færdes på. Ved klimatilpasning af veje kan vejene indrettes på nye måder, der fredeliggør byen og gør veje og fortove mere sikre og trygge at færdes på for cyklister og gående.
• Et projekt forskønner byen arkitektonisk, æstetisk og giver nye oplevelsesmuligheder
  • Klimatilpasning kan understøtte byrum, der skubber til nysgerrighed, kreativitet og sanselige oplevelser. 

Kilde: Regn med mere i Horsens Kommune, Coast to coast

Verdensmål, der berører klima

Hvordan kan den lokale klimatilpasning i Horsens Kommune understøtte verdensmålene?

Klimaforandringerne er globale, men skal også løses lokalt. Klimaindsatsen er summen af alle tiltagene og er derfor ikke en enkelt opgave for sig selv.

Klimaændringerne gør fødevareproduktionen mere usikker med klimaforandringerne, fordi landmændene ikke kan være sikre på deres udbytte. Energiproduktionen kan baseres på vedvarende energikilder, så den ikke udleder drivhusgasser.

Industrien, innovationen og infrastrukturen kan indrettes, så anlæg og produktion ikke øger klimaændringerne. Produktion og forbrug kan indrettes, så den respektere naturens begrænsninger af ressourcerne.

Byudviklingen skal være bæredygtig, både hvad angår måden, byen indrettes på og hvordan der bygges. Sårbare økosystemer skal beskyttes og styrkes, og skove skal rejses, for at naturressourcen kan fastholdes.

Klimaindsatsen sker alle steder og kræver mange forskellige tiltage på næsten alle områder, som omhandler menneskelig aktivitet. Klimaindsatserne kan kun løftes, hvis alle går samme vej. Derfor skal udviklingen ske i tværkommunale, tværnationale og globale partnerskaber.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører klima

Større befolkningstæthed - urbanisering

Flere flytter til byerne og rykker generelt tættere sammen. Det efterlader landområderne med længere imellem bostederne. Der bliver derfor bedre plads på landet og mindre plads i byerne. Det giver byerne en langt mere tæt og kompakt bygningsmasse og flere tætte belægninger (befæstede arealer) til trafik og væresteder. Det gør generelt byerne dårlige til at optage øgede vandmængder, og gør dem mere følsomme overfor oversvømmelser. Samtidigt gør indbyggertallet, at der skal flere og flere ressourcer ind i byerne, og mere affald ud af dem. Byernes negative konsekvens på oplandets ressourcer bliver derfor hele tiden større.

I Horsens Kommune ses det ved den store befolkningstilvækst, der har været i og omkring Horsens – og forventes at være fremover.

Øget energiforbrug

Energiforbruget koncentreres i byerne. Det skyldes at flere flytter til byerne - og flere bor alene, at flere områder er oplyste om natten, at vi har flere elektroniske hjælpemidler, og at komfort ofte bruger energi. Bilerne bliver mindre og har lavere energiforbrug, men det opvejes af flere biler. Den varme by, kræver også øget energiforbrug til køling. Det påvirker udledningen af CO₂. De negative konsekvenser af klimaændringerne løses bl.a. ved at få en CO₂ neutral energiproduktion, så byerne kan forbruge energien uden at øge mængden af drivhusgasser.

I Horsens Kommune ses det ved, at energiforbruget er steget i takt med befolkningstilvæksten er øget.

Øget arealforbrug

Det øgede pres på arealer til infrastruktur og bebyggelser indskrænker de muligheder, der er for naturlig nedsivning af overfladevand. Derfor er der øget risiko for, at byområder bliver oversvømmet af de større mængder nedbør, og de stigende havvandstande.

Byerne er ofte placeret ved naturlige åer og fjorde, som oprindeligt har fungeret som overdrev til afvanding af baglandet. Åerne er ofte inddæmmede eller rørlagte, og der er derfor sat en prop i de naturlige afvandingssteder. Ofte er de største værdier i form af bebyggelse og infrastrukturer placeret i områder med stor risiko for oversvømmelse.

I Horsens Kommune ses det ved, at byerne fysisk er vokset ud i det åbne land over flere år.

Cirkulær økonomi

Væksten i verdensøkonomien og den voksende verdensbefolkning betyder øget global efterspørgsel og en stigning i ressourceforbruget. For at hindre ressourceknaphed kræver det en mere cirkulær tankegang i forhold til, hvordan produkter fremstilles og hvordan forbrugere agerer.

Cirkulær økonomi handler om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.

Det handler om at skabe mulighed for, at de ressourcer, der ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller at de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb.

Cirkulær økonomi betyder således enten genanvendelse af materialer eller affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes.

Statslige og regionale planer, der berører klima

Nationale interesser i kommuneplanlægningen

Oversigten over de nationale interesser i kommuneplanlægningen indeholder de nationale hensyn, som skal varetages i den kommunale planlægning. De enkelte nationale hensyn har ophæng i lovgivning, handleplaner, sektorplaner, landsplandirektiver, aftaler mellem myndigheder eller i politiske aftaler mellem regeringen og KL.

I forhold til klima er det en national interesse, at alle kommuner udpeger områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og at kommuneplanen indeholder retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, mv. i de udpegede områder.

I forhold til Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at den skal indeholde retningslinjer med udpegning af arealer, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion efter planlovens 11 a, stk.1, nr. 18. Kommuneplan 2021-2033 indeholder allerede denne lovbundne retningslinje – 8.1. Klimatilpasning. Derudover indeholder kommuneplanen retningslinje 8.2. Risikoområder og kendte oversvømmelser, hvor Risikoområder er områder hvor kommunen på baggrund af risikokortlægningen har en begrundet formodning om, at der kan forekomme væsentlig oversvømmelse i forbindelse med ekstreme nedbørshændelser, afstrømningshændelser eller stormflod og som kan forårsage store værditab. Foruden de udpegede risikoområder er der en række oversvømmelsesområder, der allerede i dag er kendte.

Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører Klima

Budgetaftale 2022

Følgende uddrag af Budgetaftalen vurderes at berøre planlægningen for klimatilpasning:

Grøn pulje

”Horsens Kommune har allerede afsat ca. 90 mio. kr. de næste ti år til investering i klimasikring, skovrejsning, rekreativ natur, biodiversitet og god adgang til naturen, men ambitionerne er større end det. I erkendelse af at klima og bæredygtighed er vigtige og centrale emner for at sikre et godt liv for borgerne i Horsens, hvor alle har adgang til grønne og rekreative åndeholder, og hvor både naturen og byens værdier beskyttes bedst muligt, ønsker forligspartierne, at der i 2022 afsættes en grøn pulje på 10 mio. kr. til investering i biodiversitet, klimaløsninger, opkøb af naturarealer, skovrejsning eller lignende i forbindelse med anlægsprojekter eller som særskilte projekter.”

Klima, bæredygtighed og DK2020

”Horsens står ligesom landets øvrige kommuner over for en omstilling til et bæredygtigt og klimarobust samfund. Vigtige og ambitiøse skridt er allerede taget bl.a. med DK2020-projektet, der forpligter kommunen til – geografisk set – at reducere drivhusgasudledningen med 70 % i 2030 og være CO₂ neutrale i 2050 samt sikre kommunen mod bl.a. stormflod og ekstrem regn. Byrådet har samtidig vedtaget en fremsynet Strategi for Cirkulær Økonomi samt en Ressourceplan, hvor kommunen går forrest og sætter barren højt på bæredygtighedsområdet. I flere bygge- og anlægsprojekter arbejdes der desuden allerede nu efter cirkulære principper og med en høj grad af energieffektivisering.

I tråd med FN’s verdensmål ønsker forligspartierne at fastholde et målrettet fokus på klima og bæredygtighed til gavn for både nutidens og fremtiden generationer. Det kræver, at klima og bæredygtighed kontinuerligt tænkes ind i arbejdsopgaver, projekter og planlægning, og at der tænkes i synergier, så fx anlæg af nye veje automatisk indeholder klimasikring, ligesom brugen af materialer sker efter cirkulære principper. Samtidig skal relationer og samarbejde på tværs af bl.a. erhvervslivets brancher og uddannelsesområdet styrkes. Omstillingen af Horsens Kommune til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund kræver med andre ord, at der bliver skruet på samtlige knapper, at vi kontinuerligt flytter os i fællesskab, og at ambitionsniveauet konsekvent holdes højt.

Med det afsæt er forligspartierne enige om, at Horsens Kommune som samfund skal arbejde for at være klimaneutral allerede i 2030.”

Vedvarende energi

”Vedvarende energi er et vigtigt element på vejen til en grønnere kommune. Derfor skal det afdækkes, hvordan der lokalt kan arbejdes med vedvarende energi – eksempelvis solenergi, vind og vand – og hvilke potentialer, der er i Horsens Kommune for at arbejde med vedvarende energi i større skala.”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal være fokus på, hvordan klimatilpasning i højere grad kan tænkes ind i planlægningen, så både det tekniske behov, men også det rekreative element kan tænkes sammen. Det betyder også, at principperne for, hvordan der planlægges for byudvikling 100% skal understøtte, at kommunen kan være klimaneutral i 2030. Endelig betyder det, at den fysiske planlægning skal åbne mulighed for etablering af anlæg til vedvarende energi, f.eks. solcelleanlæg o.lign.

For et godt liv i et bæredygtigt fællesskab - Fælles arbejdsgrundlag for Horsens Byråd 2022-2025

Følgende uddrag af byrådets arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for klimatilpasning:

Bæredygtig vækst og udvikling

”Horsens Kommune er ligesom landets øvrige kommuner i gang med en markant omstilling, hvor vi på hele den grønne, bæredygtige og klimavenlige dagsorden står over for en stor fælles opgave, som kun kan løses ved fælles indsats på tværs af hele samfundet Horsens Kommune. Vi har et ansvar for at give en kommune i god stand videre til de kommende generationer. Tiden er imod os, og vi kender ikke nødvendigvis alle løsningerne endnu. Derfor bliver de kommende år afgørende.”

”Vi skal stå sammen om at skabe kvalitetsløsninger på en lang række områder. Løsninger, der er gode for klimaet, der styrker sammenhængskraften på tværs af hele kommunen, der giver bedre plads til biodiversiteten og forbedrer adgangen til naturen. Vi skal skabe løsninger, der sikrer attraktive boligområder og boliger til alle – uanset livssituation. Vi skal have løsninger, der med til at sikre mobiliteten og trækker nye tilflyttere til. Vi skal have kvalitetsløsninger for øje, der understøtter aktive og levende lokalsamfund med sammenhold og udvikling.”

”Vi skal have fokus på balancen mellem alle aspekterne af bæredygtigheden - både klima- og miljømæssigt, socialt og økonomisk. Så vi hele tiden sikrer, at der er plads til alle i Horsens Kommune.”

”Gå forrest i omstillingen til et grønt, bæredygtigt og klimarobust samfund med et højt ambitionsniveau, fokus på grønne alliancer og ved at gøre det nemmere for den enkelte at tage bæredygtige valg i hverdagen”

”Forbedre rammer og muligheder for bæredygtigt byggeri og klimavenlige boliger”

”Sikre bedre infrastrukturløsninger, så de tager højde for både fremkommelighed, sikkerhed, klimahensyn, støjforhold til gavn for både borgere, virksomheder og omgivelser.”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at klimatilpasning skal have et særligt fokus. Klimatilpasning er ikke længere noget vi taler om, men noget vi gør. Der skal fokus på, hvordan klimatilpasning kan tænkes ind i alle større byudviklings- og infrastrukturprojekter. Og der skal fokus på, hvordan der hele tiden kan findes nye måder at tænke klimatilpasning på.

Klimaplan 2022-2025 

Følgende uddrag af udkastet til klimaplan vurderes at berøre planlægning for klimatilpasning:

Horsens Kommunes principper for klimatilpasningen

• ”Planlæg med henblik på at undgå oversvømmelser frem for fysiske tilpasninger
• Der tilpasses på kort og lang sigt samt fleksibelt
• Der tilpasses på baggrund af bedste kendte viden om oversvømmelser (fra hav, nedbør, vandløb og grund - vand) og scenarier for fremtidigt klima
• Klimatilpasningen skal være miljømæssigt, naturmæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt Der prioriteres ud fra samfundsmæssig hensigtsmæssighed og bæredygtighed
• Klimatilpasning skal skabe synergi og bidrage med merværdi, f.eks. i form af rekreativ værdi for borgerne eller værdi i forhold til øget biodiversitet”

Kommunens rolle

”Kommunen som myndighed Igennem myndighedsarbejdet træffer Horsens Kommune hver dag en række afgørelser. Tiltag for en bæredygtig omstilling og klimatilpasning er brudvist beskrevet i by - rådets godkendte planstrategi, kommuneplan, sektorplaner, politikker og strategier. Hvor det er muligt at inddrage klimahensynene i de kommunale afgørelser, praktiseres dette.

Horsens Kommune som myndighed plan - lægger den lokale infrastruktur, som i fremtiden bl.a. skal kunne håndtere mere ekstremt vejr samt sætte rammer for bl.a. elladestandere, VE-anlæg og skovrejsning.

Klimatilpasning er en vigtigt brik i den fysiske planlægning.

Da 94% af arealerne inden for kommunegrænsen er arealer, som kommunen ikke ejer, har vi imidlertid kun indirekte indflydelse med hensyn til anvendelsen af arealerne.”

Mål

”Transport - Fremme cyklisme: Andelen af cykelture for indbyggere i kommunen, fordelt på alle rejser under 10 km ud og hjem pr. dag, skal stige fra 13 % i 2020 til 30 % i 2030. Andelen af selvtransport til/fra skole i Horsens Kommune skal stige fra 51 % i 2020 til 80 % i 2030.”

”Landbrug og arealanvendelse - Mere skov: Senest i 2030 er der inden for kommunegrænsen etableret mindst 530 hektar mere blivende skov, end der var i 2018.”

”Kommunen som koncern - Kommunal planlægning og byudvikling er bæredygtig: Senest fra 2030 tænkes multifunktionalitet i klima og bæredygtighed, herunder klimasikring, kontinuerligt ind i planlægning, salg af kommunale byudviklingsarealer, projekter og arbejdsopgaver og brugen af materialer sker for så vidt muligt efter cirkulære principper”

”Klimatilpasning - Klimatilpasning i kommune- og lokalplaner: I 2030 er der udarbejdet retningslinjer for klima - tilpasning i alle relevante kommune- og lokalplaner”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at klimatilpasning skal have et særligt fokus. Klimatilpasning er ikke længere noget vi taler om, men noget vi gør. Der skal fokus på, hvordan klimatilpasning kan tænkes ind i alle større byudviklings- og infrastrukturprojekter. Og der skal fokus på, hvordan der hele tiden kan findes nye måder at tænke klimatilpasning på.

Problemformulering i forhold til klimaindsatsen