God mobilitet understøtter det gode liv
God mobilitet understøtter det gode liv, både nu og i fremtiden. Mobiliteten bringer os alle, børn, unge, familier og ældre til og fra børnehaven, skolen, fritidsinteresserne, arbejdet, arrangementer og familiebesøg. Mobiliteten understøtter erhvervslivet, kulturlivet, landdistrikterne og er også både en vital faktor i sundhedsfremme og forebyggelse af klimaforandringer.
Planlægning for god mobilitet er derfor en afgørende faktor for en velfungerende kommune.
Transportvaneundersøgelsen 2021, Horsens Kommune, DTU
DTU har udarbejdet transportvaneundersøgelse 2021 for Horsens Kommune. Undersøgelsen dækker over 3-årsperioden 2018-2020 og bygger på interviews og observerede ture blandt indbyggere og vejtrafikture i kommunen.
Undersøgelsen er behæftet med en række usikkerheder, bl.a. på baggrund af et lavt antal interviews og en påvirkning fra Corona-nedlukningen.
Undersøgelsen viser, at to tredjedel af alle rejser i perioden 2018-2020 blev gjort i bil, mens 20% af rejserne foregik til fods. 8% af rejserne foregik på cykel og kun 6% af rejserne med kollektiv trafik.
Fordeling af anvendte transportmidler på alle rejser i perioden 2018 til 2020 i Horsens Kommune. Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2021, DTU
I forhold til pendling til arbejde og uddannelse i og uden for kommunen viser undersøgelsen, at langt de fleste ture til arbejdspladsen foretages i bil, mens 10% cyklede, 5% gik og kun 3% tog kollektiv trafik. Turene til uddannelse er mere ligeligt fordelt på gang, cykel, bil og kollektiv trafik, dog udgør ture i bil den største andel.
| Arbejdsplads | Uddannelse | |
| Gang | 5% | 28% |
| Cykel | 10% | 24% |
| Bil | 82% | 31% |
| Kollektiv trafik | 3% | 17% |
Pendling til arbejde og uddannelse i Horsens Kommune i perioden 2018 til 2020. Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2021, DTU
Pendlingen til arbejde og uddannelse i kommunen viser stort set den samme fordeling mellem transportformerne. Dog udgør gang til uddannelsen den største andel i forhold til cykel, bil og kollektiv trafik.
| Arbejdsplads | Uddannelse | |
| Gang | 5% | 31% |
| Cykel | 9% | 26% |
| Bil | 82% | 27% |
| Kollektiv trafik | 4% | 17% |
Pendling til arbejde og uddannelse i kommunen i perioden 2018 til 2020, Horsens Kommune. Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2021, DTU
Udviklingen i pendlingen fordelt på transportformerne viser, at biltransporten ligger nogenlunde konstant omkring 80%. Andelen af cykelture er faldet, mens andelen af ture med gang og kollektiv trafik er steget, om end ganske lidt.
Udvikling i pendling på transportform i kommunen i perioden 2009 til 2020, Horsens Kommune. Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2021, DTU
Undersøgelsen viser, at i gennemsnit to tredjedele af alle ture, der blev gjort i perioden 2018 til 2020 skete i bil eller andet motoriseret køretøj. 27 % af turene skete som gang, mens kun 9 % skete på cykel og 3 % med offentlig transport.
Gennemsnitlig fordeling af ture på transportform i kommunen i perioden 2018 til 2020, Horsens Kommune. Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2021, DTU
Udviklingen i alle ture fordelt på transportformer viser, at lidt færre ture gøres i bil eller andet motoriseret køretøj, mens flere ture sker ved gang. Antallet af ture på cykel og med kollektiv trafik er faldet.
Udvikling i ture fordelt på transportform i kommunen i perioden 2009 til 2020, Horsens Kommune. Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2021, DTU
Transportvaneundersøgelsen peger på, at bilen generelt er det foretrukne transportmiddel i Horsens Kommune. Brugen af cyklen og den kollektive trafik er tilsyneladende faldende.
Pendling
Udviklingstal fra Danmarks Statistik viser, at pendlingen er stigende. Stigningen sker både i forhold til ind- og udpendling af Horsens kommune. I 2020 er der således over 35.000 personer, der krydser kommunegrænsen for at arbejde. Siden 2012 er pendlingstallet steget med mere end 7.000 personer.
Udvikling i ind- og udpendling i Horsens Kommune i perioden fra 2012 til 2020. Kilde: Danmarks Statistik, PEND100
Det er nabokommunerne Hedensted, Aarhus, Vejle, Skanderborg og Silkeborg, som der er størst pendlingsudveksling med, både i forhold til ind- og udpendling af Horsens Kommune. I 2020 pendlede der flest fra Hedensted kommune ind i Horsens Kommune, mens flest pendlede fra Horsens Kommune til Aarhus Kommune.
Top 5 kommuner i forhold til ind- og udpendling af Horsens Kommune i 2020. Kilde: Danmarks Statistik, PEND100
Den gennemsnitlige pendlingsafstand for borgere i Horsens Kommune er steget fra 20,3 km i 2012 til 22,5 km i 2019. Ser man på udviklingen i pendling i forhold til pendlingsafstande, viser det sig, at der generelt er stigninger i alle kategorier. Den største andel har en pendlingsafstand på mellem 0 og 10 km, men forholdsmæssigt er den største stigning sket i personer, der pendler 30 km eller mere.
Udvikling i pendlingsafstande i Horsens Kommune i perioden 2012 til 2019. Kilde: Danmarks Statistik, AFSTA3
Rådighed til bil
Udviklingen i familiers rådighed over bil viser, at flere familier får bil, mens der bliver færre familier uden bil. Udviklingen viser, at både antallet af familier med 1 eller 2 biler er steget støt fra 2012 til 2021. Antallet af familier med 3 eller flere biler er også stigende, om end det samlede antal er lille.
Udvikling i familiers rådighed over bil i Horsens Kommune i perioden 2012 til 2021. Kilde: Danmarks Statistik, BIL800
Rambøll har udarbejdet et katalog med beskrivelse af turrater for en række forskellige funktioner herunder boliger, blandede industriområder, detailhandel, kontor, daginstitutioner og skoler. Kataloget er udarbejdet under vejregelgruppen Byernes Trafikarealer.
Turraterne anvendes typisk i forbindelse med planlægning af nye områder i byerne som baggrund for en beregning/vurdering af hvor meget trafik, der vil komme til det nye område.
Der er ikke tale om et facit, men et værktøj til at skabe et billede af, hvor meget ny trafik, et nyt byområde kommer til at generere.
Turrater for boliger:
Ture med motorkøretøj pr. bolig for beboere pr. hverdagsdøgn
| Fritliggende parcelhus | 5,9 |
| Kædehus/rækkehus | 4,2 |
| Etagebolig | 3,4 |
Bilture pr. bolig for beboernes ture beregnet ud fra data fra Transportvaneundersøgelsen
Turrater for daginstitutioner:
Turrater for alle motorkøretøjer for daginstitutioner
| Nøgletal | Værdi |
| Turrate: | 26,4 bilture (18,8-33,9) pr. 100 m2 |
Tallene i parantes er 95% konnfidensintervallet, som angiver det interval turraten med 95% sandsynlighed ligger indenfor.
Turrater for blandede industriområder:
| Hverdagsdøgn | Blandede industriområder |
| Turrate pr. 100 m2 (mindste-største turrate) | 4,1 (3,1-5,4) |
| Varebilprocent | 15-36% |
| Lastbil/busprocent | 2-19% |
| Spidstimeprocent, morgen | 8-15% |
| Spidstimeprocent, eftermiddag | 8-14% |
Turrate for alle motorkøretøjer for blandede industriområder
Turrater for kontorbebyggelse:
| Bygninger til kontor | Turrater pr. 100 m2 (hverdagsdøgn) |
| Motorkøretøjer, fører | 8,4 (7,8-9,0) |
| Motorkøretøjer, passager | 0,8 (0,6-1,0) |
| Kollektiv trafik | 1,2 (0,8-1,4) |
| Cykel/knallert samt øvrige lette trafikanter | 2,8 (2,4-3,0) |
| Ren gang | 2,0 (1,6-2,4) |
Tallene i parentes er 95 % konfidensintervallet, som angiver det interval turraten med 95 % sandsynlighed ligger indenfor.
Turrater for dagligvarebutikker:
| Nøgletal | Værdier |
| Turrate store butikker | 85 bilture pr. 100 m2 |
| Turrate mindre/discountbutikker | 140 bilture pr. 100 m2 |
Turrater er beregnet for dagligvarebutikker i Aalborg (2008-2011)
Verdensmål, der berører byudvikling
Hvordan kan mobilitetsplanlægningen i Horsens Kommune understøtte verdensmålene
Sundhed og mobilitet hænger sammen. Jo mere vi bevæger os og jo mindre partikelforurening vi udsættes for, jo større sandsynlighed er der for, at vi er sunde. Bevægelse og frisk luft hænger desuden sammen med vores mentale sundhed. Derfor er det vigtigt at planlægge, så det bliver et nemmere valg at gå eller cykle på de korte ture.
Transport på fossile brændsler står for en meget stor del af CO2-udledningen. Ved at planlægge vores byer og forbindelser mellem dem, så flere går, cykler eller bruger kollektiv trafik, kan vi understøtte et mere bæredygtigt energiforbrug. Det skaber også grundlag for mere bæredygtige byer og lokalsamfund, ligesom det styrker klimaindsatsen.
Fremme af en mere bæredygtig transportsektor og bedre kollektiv trafik kræver national handling. Derfor er partnerskaber for handling vigtige.
Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører mobilitet
Mobilitet
Behovet for persontransport øges fortsat. Arbejdskraftoplandene bliver større og pendlingsafstandene øges.
Der er således sket en gradvis stigning i afstanden mellem bopælsadressen og arbejdspladsen i Danmark, selvom over halvdelen af danskerne i arbejde har 10 km eller mindre til arbejde.
Bilen er fortsat det foretrukne transportmiddel, hvilket understøttes af lavere afgifter. Øget pendling og transport vil derfor skabe øget trængsel i mange byer og byregioner.
Deleøkonomi
Deleøkonomi er en tendens der vinder mere og mere frem i det danske samfund. Indenfor mobilitet kommer det til udtryk gennem delebilsordninger og samkørselsordninger som fx Gomore. Rent fysisk kommer tendensen til udtryk gennem fx park and ride pladser ved motorvejstilkørsler samt deciderede Gomore opsamlingspladser ved bl.a. Aarhus Havn og Billund Lufthavn.
Derudover udbygges den digitale og virtuelle infrastruktur eksponentielt og dette kan med smarte løsninger udnyttes til at mindske den fysiske trængsel på vejene. For eksempel kan møder der ikke kræver fysisk tilstedeværelse afholdes over en platform som Skype, hvilket kan mindske det generelle transportbehov.
Internet of Things (IoT)
Internet of Things (IoT) er alle de enheder på internettet, som ikke er traditionelle computere, men som indeholder CPU (processor), software, elektronik, sensorer og internetforbindelse. Det er f.eks. mobiltelefoner, tablets, ure, tv, hårde hvidevarer og andre elektroniske apparater. Men også køretøjer, bygninger m.m.
Internet of Things gør hverdagens elektroniske apparater intelligente, så de kan opsamle data, der bliver omsat til værdifuld viden for forbrugere, virksomheder, myndigheder m.fl., og til at give bedre services.
Data bruges bl.a. til at overvåge og styre trafik, miljø, energiforbrug, den private bolig osv.
Statslige og regionale planer, der berører mobilitet
Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032
Den nationale Trafikplan 2017-2032 indebærer, med relevans for Horsens Kommune, en hastighedsopgradering på strækningen Fredericia-Aarhus i 2026 samt en ny bane fra Hovedgård til Hasselager.
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der bør være fokus på den kollektive trafik i forbindelse med planlægning for byudvikling.
Forundersøgelse af en Kattegatforbindelse
Vejdirektoratet, Sund & Bælt og Trafikstyrelsen er i gang med at lave en forundersøgelse af en mulig fast forbindelse over Kattegat. Forundersøgelsen, der er blevet forsinket af, at aftalen om Infrastrukturplan 2035 har skabt behov for at genberegne blandt andet trafikprognosen, forventes at være færdig i 2022.
I forundersøgelsen undersøges både en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og baneforbindelse. En fast forbindelse over Kattegat kan betyde, at rejsetiden i bil mellem Østdanmark og Midt- og Nordjylland kan reduceres med en time eller mere. Rejsetiden med tog mellem København og Aarhus kan reduceres til lidt over en time for de hurtigste forbindelser.
I forhold til Horsens Kommune indgår muligheden for en ny forbindelsesvej fra Kattegatforbindelsens anløb i Østjylland til Horsens/motorvej E45.
Når forundersøgelsen er gennemført, skal der tages politisk stilling til projektets videre forløb. Det ligger ikke fast om, eller hvornår en evt. fast Kattegatforbindelse etableres. Der er heller ikke taget beslutning om, hvor en evt. forbindelsesvejs gennem Horsens Kommune placeres, eller om den realiseres. Horsens Kommune følger arbejdet tæt med henblik på at koordinere den fysiske planlægning med en evt. fremtidig vejforbindelse.
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal være særligt fokus på placeringen af en evt. forbindelsesvej nord for Gedved.
Infrastrukturplan 2035
Regeringen og en række partier blev i juni 2021 enige om Infrastrukturplan 2035, der indeholder nye investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investeringsplan på transportområdet for perioden 2022- 2035.
I forhold til Horsens Kommune er der to initiativer af særlig interesse:
Udvidelse af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg S
Projektet omfatter en udvidelse af den eksisterende motorvej fra 4 til 6 spor samt en udvidelse af kapaciteten i tilslutningsanlæg 57, 56a og 55. Projektet har en skønnet anlægsudgift på 3.505 mio. kr. Som et led i projektet opsættes der ca. 5,8 km støjskærm, og der anlægges ca. 1,8 km støjvold. De støjreducerende tiltag vil medvirke til, at den samlede støjbelastning reduceres sammenlignet med en fremtidig situation uden udbygning af motorvejen. Projektet har en positiv samfundsøkonomisk forrentning på 4,2 pct. beregnet med en CO2-pris på ca. 300 kr. pr. ton. For en CO2-pris på 1.500 kr. pr. ton er forrentningen på 4,1 pct.
Perronforlængelser, niveaufri ind- og udstigning og fornyelse af Horsens Station
Der gennemføres perronforlængelser på Horsens Station med henblik på at kunne betjene DSB’s nye elektriske tog i fuld længde på stationen. Projektet medfører blandt andet, at stationens to perroner med i alt tre perronspor forlænges til 320 meter, og at perronerne hæves til standardhøjde. Projektet har en anlægsudgift på 118 mio. kr.
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der bør være fokus på støj fra motorvej E45 i forhold til, hvor der udpeges arealer til ny byudvikling.
Kommunale politikker og strategier, der berører mobilitet
Budgetaftale 2022
Følgende uddrag af Budgetaftalen vurderes at berøre planlægningen for mobilitet:
Trafikplan 2035
”Byrådet godkendte i 2017 Trafikplan 2030, der dækker Horsens by og de nærmeste lokalcenterbyer. Der er sket meget i Horsens og med kommuneplanlægningen siden Trafikplan 2030 blev vedtaget, og flere af de store projekter i planen er ved at blive realiseret. Forligspartierne er derfor enige om at igangsætte udarbejdelsen af Trafikplan 2035.
Planen skal understøtte den udvikling og byplanlægning, som er på vej med Kommuneplan 2021-2033 og skal dermed forholde sig til trafik i hele kommunen, herunder kollektiv trafik og cykelstier.”
”Trafikplan 2035 skal have fokus på at optimere fremkommelighed, på potentielle trafikmæssige gevinster, på samfundsøkonomi og på finansiering og skal bygge på solidt eksternt analysearbejde.”
Trafiksikkerhed
”Forligspartierne er meget optagede af at passe på alle dem, der færdes i trafikken – ikke mindst dem, der går og cykler.”
”Forligspartierne er dog enige om, at der skal være særligt fokus på at skabe tryghed i mindre bysamfund og i forhold til sikre skoleveje.”
Cykelstier
”I det hele taget skal cykelstier generelt opprioriteres og i endnu højere grad indtænkes i lokalplaner og trafikplaner, således at sammenhænge mellem bydele sikres, og så cyklister får plads ifm. nye veje. I forhold til cykelstier der går på tværs af kommunegrænser skal der sikres et tæt samarbejde med nabokommunerne.”
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der ud over fremkommelighed bør være fokus på, hvordan de bløde trafikanter sikres og tilgodeses mere.
For et godt liv i et bæredygtigt fællesskab - Fælles arbejdsgrundlag for Horsens Byråd 2022-2025
Følgende uddrag af byrådets arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for mobilitet:
Bæredygtig vækst og udvikling
”Gå forrest i omstillingen til et grønt, bæredygtigt og klimarobust samfund med et højt ambitionsniveau, fokus på grønne alliancer og ved at gøre det nemmere for den enkelte at tage bæredygtige valg i hverdagen”
”Sikre, at kommunens fysiske udvikling sker med blik for høj kvalitet, langtidsplanlægning, spændende bymiljøer med grønne områder og lommer, intelligente løsninger og med respekt for områdets unikke natur”
”Sikre bedre infrastrukturløsninger, så de tager højde for både fremkommelighed, sikkerhed, klimahensyn, støjforhold til gavn for både borgere, virksomheder og omgivelser.”
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal være fokus på en mere langtidsholdbar, bæredygtig og klimavenlig mobilitet.
Trafikplan 2035
Horsens Byråd godkendte i 2017 Trafikplan 2030, der dækker Horsens by og de nærmeste lokalcenterbyer. På grund af den store befolkningstilvækst, der har medført en kraftig udbygning i store dele af Horsens kommune, er det blevet besluttet at udarbejde en Trafikplan 2035.
Trafikplanen skal understøtte den udvikling og byplanlægning, som er på vej med Kommuneplan 2021-2033 og skal dermed forholde sig til trafik i hele kommunen, herunder kollektiv trafik og cykelstier.
I forhold til Planstrategi 2023 betyder det, at planstrategien fortsat skal have fokus på god mobilitet. I forhold til Kommuneplan 2025-2037 peger det på, at trafiktemaet bør revideres, så det kommer til at indeholde evt. nye tiltag fra Trafikplan 2035.
Klimaplan 2022-2025
Følgende uddrag af udkastet til klimaplan vurderes at berøre planlægning for mobilitet:
Klimaplanens nationale ophæng
”I december 2015 blev Parisaftalen vedtaget på FN’s Klimakonference. Hermed forpligtede Danmark sig, sammen med 195 andre af verdens lande, til at begrænse den globale temperaturstigning til under 2° C, og at arbejde for at den ikke overstiger 1,5° C.
Folketinget har i juni 2020 vedtaget en Klimalov, der skulle følge op på Parisaftalens mål. I Klimaloven har Danmark et mål om at reducere sin udledning af CO2 i 2030 med 70 % i forhold til niveauet i 1990, og at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. En supplerende aftale fra maj 2021 påkræver, at Danmark reducerer sin udledning af CO2med 50-54 % i 2025.”
CO2 reduktion i Horsens Kommune
”Udledningen af CO2 er siden 1990 reduceret med ca. 25% inden for kommunegrænsen. Reduktionen er sket på trods af en befolkningstilvækst på ca. 25% i samme periode. Det er en positiv udvikling, der beviser, at bl.a. energisektoren har arbejdet seriøst med området i mere end et årti.”
”Men da hver borger i Horsens Kommune giver anledning til udledning af ca. 9 tons CO2, er der fortsat behov for at reducere udledningen af CO2. I Horsens Kommune stammer CO2 udledningen primært fra energiforbrug (opvarmning og el), transport samt natur og landbrug.”
Merværdi
”Mange delmål og tiltag i forhold til at reducere udledning af CO2 harmonerer med Byrådets øvrige ambitioner og mål for Horsens Kommune. Eksempelvis vil det afhjælpe trængselsproblematikken og fremme folks sundhed, hvis de tog cyklen rundt i Horsens by frem for bilen; både ift. bedre luftkvalitet og kondition. Fossilfri transport mindsker luftforureningen, og kollektiv fossilfri transport kan hjælpe på både trængslen og luftkvaliteten.”
De 6 temaer og de tilhørende delmål- Transport
”I Horsens Kommune som samfund udgør transportsektoren 30% af kommunens samlede udledning, svarende til 236.000 tons CO2. Det er inklusiv udledning fra tog, skibe og fy som kommunen må bære forholdsmæssigt.”
”Stort set alle aktiviteter i vores samfund er afhængig af transport. Måske derfor er transporten et af de vanskeligste områder at omstille. Lige netop derfor er det vigtigt, at Horsens Kommune fortsat støtter aktivt op om at få fere til at tage cyklen eller den kollektive trafik, understøtter omstillingen af bilparken til fossilfrie drivmidler osv.”
”T1: Fremme cyklisme
Andelen af cykelture for indbyggere i kommunen, fordelt på alle rejser under 10 km ud og hjem pr. dag, skal stige fra 13 % i 2020 til 30 % i 2030 Andelen af selvtransport til/fra skole i Horsens Kommune skal stige fra 51 % i 2020 til 80 % i 2030”
”T5: Grønnere mobilitet
I Horsens Kommune har vi i 2030 høj grad af grøn mobilitet inden for kommunegrænsen målt på: Brugen af kollektiv trafik er steget fra 3% i 2018 til 8% i 2030. Samkørsels-apps og/eller delebilsordninger er igangsat og bruges af minimum 500 borgere og pendlere til kommunen i 2025”
Kommunen som koncern
”K7: Kommunal planlægning og byudvikling er bæredygtig
Senest fra 2030 tænkes multifunktionalitet i klima og bæredygtighed, herunder
klimasikring, kontinuerligt ind i planlægning, salg af kommunale byudviklingsarealer, projekter og arbejdsopgaver og brugen af materialer sker for så vidt muligt efter cirkulære principper”
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal være fokus på en mere langtidsholdbar og bæredygtig mobilitet. Det vil sige, at der skal være særligt fokus på gang og cyklisme. Samtidig skal der være fokus på at skabe bedre fysiske forhold for den kollektive trafik, ladestandere og samkørselsmuligheder.
Sundhedspolitik 2020
Følgende uddrag af sundhedspolitikken vurderes at berøre planlægning for mobilitet:
Natur og kultur som ramme for sundhedsfremme
” Udvikler faciliteter, der giver lyst til bevægelse indendørs og udendørs.”
”Vi sikrer de bedste betingelser for en langtidsholdbar og helhedsorienteret planlægning - til gavn for både borgere, bysamfund, natur, landskaber og miljøet.”
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal være fokus på en mere langtidsholdbar og bæredygtig mobilitet, der også inviterer borgerne til at bevæge sig mere. Det vil sige, at der skal være særligt fokus på gang og cyklisme.
Udeliv for alle - Friluftsstrategi for Horsens Kommune
Følgende uddrag af friluftsstrategien vurderes at berøre planlægning for mobilitet:
At tilskynde alle borgere giver sundhed
”Flere skal lidt mere ud end de plejer. Det er sundt at få frisk luft og naturoplevelser. Det gælder for sygemeldte, der er på vej tilbage på arbejdsmarkedet, for dem, der har en funktionsnedsættelse, og for socialt udsatte. Det gælder for den travle familiefar, for den ensomme unge, enken i sorg eller den aktive sportsudøver. Alle får det bedre af at være lidt mere ude.
“Bevæg dig for livet”-visionsaftalen betyder, at 10.000 flere borgere i Horsens Kommune skal til at bevæge sig. Bruger man naturen til motion og bevægelse, kan man nyde den friske luft og skønne natur samtidig.”
Overordnede mål
”Skabe lettere adgange til, i og mellem friluftsområder”
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal være fokus på at skabe gode forbindelser til kommunens fritidsområder, landskaber og naturområder. Der skal være fokus på bæredygtig mobilitet, der også inviterer borgerne til at bevæge sig mere. Det vil sige, at der skal være særligt fokus på gang og cyklisme.
Bevæg dig for livet – Visionsaftale 2019-2024
Følgende uddrag af Bevæg dig for livet-aftalen vurderes at berøre planlægning for mobilitet:
”Med ’Bevæg dig for livet’ sætter vi sammen et mål om at gøre langt flere horsensianere bevægelsesaktive. 10.000 flere skal flytte sig fra inaktive til bevægelsesaktive, og det er ikke bare den enkeltes ansvar, men noget vi vil lykkes med i fællesskab.”
Indsatsområder
Fysisk planlægning: ”Kommuneplanen sætter den overordnede ramme for den fysiske udvikling af Horsens Kommune. Der er mange modsatrettede hensyn, som skal varetages i kommuneplanlægningen. Det er dog vigtigt, at kommuneplanen både skaber gode rammer for borgernes muligheder for fysisk bevægelse i byen og naturen samt gode rammer med mulighed for udvikling for de mere organiserede fritidsaktiviteter. Det er også vigtigt, at fysisk bevægelse tænkes ind i de større byudviklingsprojekter, fysiske helhedsplaner samt i lokalplanlægningen.”
”Naturen som bevægelsesrum - Indsatser: Udbygge og synliggøre stisystemer (fx med distance markeringer), ruter og spots til fx mountainbike, løb, vandring, kajak, vinterbadning, rulleskøjter mm.”
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal være fokus på at skabe gode forbindelser til kommunens fritidsområder, landskaber og naturområder. Der skal være fokus på bæredygtig mobilitet, der også inviterer borgerne til at bevæge sig mere. Det vil sige, at der skal være særligt fokus på gang og cyklisme.
Handicappolitik 2018
Følgende uddrag af handicappolitikken vurderes at berøre planlægning for mobilitet:
Transport
”Alle skal kunne komme rundt i Horsens kommune uden besvær. Vi skal være kreative og bruge den nye teknologi til at finde på smarte løsninger. Både hvis der er problemer med fysisk adgang og for eksempel hvis det er svært at forstå skilte og anvisninger.”
Nem adgang i hele kommunen
”Borgere i Horsens Kommune skal kunne komme rundt i kommunen uden problemer. Alle skal have adgang til gågader, til stier, strande, parker, fritids anlæg, offentlige scener og haller. Kommunen og Cityforeningen arbejder sammen om at gøre byen nem at komme rundt i. Også for borgere med handicap.”
Transport
”Alle skal have lige adgang til offentlig transport uanset handicap. Det gælder både busruter, stoppesteder, tavler med information og selve bussen, bilen eller toget. For borgere med handicap, som ikke selv kan kom med rundt uden at have ledsagere med, skal det være muligt selv at bestemme, hvor de vil hen og hvad de vil deltage i.”
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at tilgængelighed bør indgå i forhold til de temaer, der behandles.
Erhvervsstrategi – Fælles om fremtiden
Følgende uddrag af erhvervsstrategien vurderes at berøre planlægning for mobilitet:
"Mobiliteten i og omkring kommunen skal styrkes:
Kommunens geografiske placering tæt på motorvejsnettet, tæt på arbejdspladser i nabokommunerne og tæt på Aarhus har stor betydning for udviklingen i Horsens kommune. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes for at udnytte kommunens geografiske styrkeposition gennem sikring af gode forbindelser, fremkommelighed og adgangsforhold. Mobiliteten i og omkring kommunen skal sikres.
Det, vil vi gøre ved:
- At sikre en mere smidig trafikafvikling gennem realisering af Trafikplan 2030
- At fortsætte arbejdet for en hurtig udvidelse af E45 til tre spor
- At forbedre den kollektive trafik til og fra erhvervsparkerne
- At sikre fortsat gode parkeringsforhold i byerne.
”Visionen er klar: Horsens kommune skal være kendt og anerkendt som Danmarks Teknologiske Laboratorium – stedet, hvor teknologi får praktisk værdi.
Det, vil vi gøre ved
- At gøre Horsens by til et teknologisk byrumslaboratorium. Dette skal ske ved at stille digital infrastruktur og data til rådighed for udvikling og afprøvning af nye digitale og datadrevne teknologier. Horsens skal helt frem i den absolutte elite inden for smarte løsninger i Danmark og Europa."
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at mobilitet bør indgå som tværgående begreb i forhold til de temaer, der behandles.
Bosætningsstrategi 2020-2023
Bosætningsstrategien identificerer tre målgrupper i forhold til tiltrækning:
- De unge mellem 17 og 35 år, som primært kommer fra Aarhus Kommune
- 40+’erne, der primært består af enlige og par uden børn
- Horsensianerne, der enten allerede bor her eller gerne skulle flytte tilbage til Horsens Kommune
Der opstilles følgende tiltrækningsparameter i forhold til mobilitet i bosætningsstrategien:
- Sikre gode og trygge cykelforbindelser mellem bolig og dagtilbud, skoler, by og fritidsinteresser
I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal være fokus på, hvordan der sikres bedre forhold for gående og cyklende i hele Horsens Kommune.
Problemformulering i forhold til mobilitet
A: Horsens Kommune har løbende behov for at overvåge, udvikle og gentænke sin infrastruktur, fremkommelighed og tilgængelighed ift. at dække forskellige mobilitetsbehov for borgere, virksomheder, uddannelser og begivenheder.
B: Befolkningstilvæksten genererer mere trafik og behov for bedre mobilitet.
C: Det er nu der skal gøres en indsats og investeres hvis målene bl.a. i Trafik 2030 skal opnås.
D: For mange anvender bilen og for få anvender den offentlige transport og cyklen.
E: På visse vejstrækninger er der ikke kapacitet til den fremtidige potentielle trængsel.
A: Mulighed for at udnytte den teknologiske udvikling til smarte løsninger for afvikling af trafik og reducering af trængsel og CO2-udledning.
B: Mulighed for at udnytte Horsens geografiske og trafikale position mellem vandveje, togbane, motorvej, land og by.
C: Mulighed for, med den rivende fysiske udvikling Horsens Kommune er i nu, at sikre at de smarte trafikale løsninger bliver indarbejdet fra start.
D: Samarbejde med andre kommuner i Business Region Aarhus
E: Udnytte, omfavne og implementere samfundstendenser som deleøkonomi (samkørsel), Internet og Things samt selvkørende køretøjer, i planlægningen af den fremtidige mobilitet i Horsens.
A: Fokus på, hvordan den fysiske planlægning kan understøtte målet om at få flere på gåben, op på cyklen og til at anvende den kollektive trafik.
B: Fokus på, hvordan planlægningen kan understøtte og udvikle den fysiske infrastruktur og tilgængelighed.
C: Fokus på hvordan teknologi kan nedbryde fysiske, mentale, sociale og økonomiske barrierer, samt hvordan teknologiske løsninger kan bidrage til at løse Horsens Kommunes fremtidige trafikale udfordringer.
A: Fokus på bæredygtig mobilitet: Bedre vilkår for gang og cyklisme, bedre tilgængelighed til lokal og regional kollektiv trafik, bedre faciliteter for kombinationsrejser.
B: Mere fokus på byomdannelse og byfortætning, der minimerer behovet for længere transport.
C: Byudvikling tæt på kollektiv trafik og supercykelstier.