Demografi

Horsens Kommune vokser fortsat

Horsens Kommunes befolkning vokser – og det forventes den at fortsætte med frem mod 2035. Den positive tilvækst i kommunen viser sig både i et fødselsoverskud og i et flytteoverskud. Alle aldersgrupper vokser, men det er især den ældre del af befolkningen, der forholdsmæssigt vil vokse mest.

Befolkningsprognose 2022

Befolkningsprognose 2022 for Horsens Kommune viser, at indbyggertallet forventes at stige fra 94.442 personer primo 2022 til 107.224 personer primo 2035. Det svarer til en stigning på 13,5 % fra primo 2022 til primo 2035.

Til sammenligning peger Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning (FRKM121) på en stigning på 11,7 % fra 2022 til 2035 for Horsens Kommune. Fremskrivningen for hele landet peger på en stigning på 4,8 %. Horsens Kommune kan derfor forvente en fortsat høj befolkningstilvækst.

Historisk udvikling i befolkningstallet fra 2004 til 2022, samt fremskrivning fra 2023 til 2035, Horsens Kommune. Befolkningsprognose 2022, Horsens Kommune / COWI

Udviklingen fra 2010 til 2022 viser, at der har været en relativ stor vækst i alle aldersgrupper. Størst i de ældre aldersgrupper, mindst i børnealdersgrupperne.

Udvikling i aldersgrupper i perioden 2010 til 2022 i Horsens Kommune. Kilde: Demografix. Befolkningsprognose 2022, Horsens Kommune / COWI

I 2034 forventes der at være flere indbyggere i alle aldersgrupper i forhold til 2022. Den største relative befolkningsudvikling forventes at ske i aldersgruppen 80-89 år og 90+ år, med en vækst på hhv. 77,2% og 89,1%. Den mindste relative befolkningsudvikling forventes at ske i aldersgruppen 17-24 år, med en forventet vækst på 0,6%.

Sammenligner man de historiske tal med prognosetallene, er der stor forskel i den relative udvikling af de forskellige aldersgrupper frem til i dag og den forventede udvikling fremover. Mest markant er i aldersgruppen 17 til 24 år, der historisk har haft en stor tilvækst, men kan forvente en langt mindre tilvækst frem mod 2035. Der er også en markant større forventet tilvækst i aldersgruppen 0 til 16 år, og i aldersgruppen 80 år og opefter, end der har været de sidste 12 år.

Forventet udvikling i antallet af personer i Horsens Kommune fra 2022 til 2034, grupperet efter alder (opgjort i primo året). Kilde: Demografix. Befolkningsprognose 2022, Horsens Kommune / COWI

 

Prognosetal fordelt på skoledistrikter viser, at den relative befolkningstilvækst frem mod 2035 forventes at blive størst i distrikterne for Søndermarksskolen, Egebjergskolen, Lundskolen og Hatting Skole. Både distrikterne for Slotsskolen, Midtbyskolen, Torstedskolen, Hovedgård Skole, Sdr. Vissingskolen, Nim-Underupskolen, Højvangsskolen og Stensballeskolen kan forvente en negativ befolkningsudvikling.

Folketal primo 2022 (faktiske tal) og folketal primo 2023-2035 (forventede tal). Kilde: Demografix. Befolkningsprognose 2022, Horsens Kommune/ COWI

Horsens Kommune var i 2021 nr. 3 af de danske kommuner med højst relative befolkningstilvækst. Befolkningen voksede således med 2,4 % i 2021.

Oversigt over befolkningstilvæksten i udvalgte kommuner fra 2020 til 2021. Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FOLK1A

Horsens Kommune har de seneste 10 år haft en positiv befolkningstilvækst hvert år. Sammenligner man Horsens med nabokommunerne, har Vejle, Horsens og Aarhus haft den største tilvækst. Men også Silkeborg og Skanderborg kommuner har oplevet en pæn tilvækst.

Fra 2021 til 2022 har tilvæksten i Horsens Kommune forholdsmæssigt været den største af de sammenlignede kommuner. Samlet set oplever Aarhus, Vejle, Silkeborg og Skanderborg kommuner en lige så positiv tilvækst som Horsens kommune.

Årlig befolkningstilvækst i perioden 2012 til 2022 (pr. 1. kvartal) i Horsens Kommune og nabokommuner, hhv. i procent og i absolutte tal. Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1A

Fødsels- og flyttebalance

Der har været overskud på fødsels-og flyttebalancen i de historiske år, dog meget svingende over årene. Efter tre år med forholdsvis lavt overskud i 2017 til 2019, steg overskuddet meget i 2020 og i 2021, hvor overskuddet var det største set i de historiske år. I prognoseårene frem mod 2034 forventes der et overskud på fødsels- og flyttebalancen.

Flyttebalancen udgør den største andel af overskuddet, både historisk set og prognosemæssigt.

Historisk udvikling (2003 til 2021) og forventet udvikling (2022 til 2034) i fødsels- og flyttebalance i Horsens Kommune. Kilde: Demografik. Befolkningsprognose 2022, Horsens Kommune / COWI

Flyttebalancen fordelt på alder (opgjort som det gennemsnitlige antal pr. år) i perioden fra 2017 til 2021 viser, at det især er i aldersgruppen fra 18 til 36 år, at til- og fraflytningerne sker. Der har været et flytteunderskud i Horsens Kommune for aldersgruppen 19 til 24 år.

Bortset fra mindre underskud i enkelte aldersgrupper blandt børn og voksne, er der balance eller overskud på de øvrige aldersgrupper. Størst flytteoverskud er der i aldersgruppen 27 til 33 år.

Gennemsnitligt antal til- og fraflyttere fordelt på 1-års aldersintervaller for perioden 2017-2021, Demografix, Befolkningsprognose 2022, Horsens Kommune / COWI

Størstedelen af til- og fraflytninger i Horsens Kommune i perioden 2017 til 2021 er sket mellem de samme kommuner. Der er størst til- og fraflytning i forhold til Aarhus og Hedensted kommuner, mens Vejle, Skanderborg og Silkeborg kommuner ligger på de næste pladser. En stor andel af til- og fraflytningerne sker derfor i forhold til nabokommunerne.

I perioden 2017 til 2021 er der størst positiv netto flytteudveksling med Aarhus, Skanderborg, Odder og Hedensted – det vil sige med nabokommuner. Der er størst negativ nettoudveksling med København, Aalborg og Odense – kommuner, der ligger længere væk fra Horsens Kommune.

Top 20 over de kommuner, der har størst flytteudveksling med Horsens Kommune i perioden 2017-2021. Kilde: Demografix. Befolkningsprognose 2022, Horsens Kommune / COWI

I perioden fra 2018 til 2021 er der negativ flytteudveksling for de 17 til 24-årige i forhold til de fire største byer/kommuner i landet samt Herning. I samme aldersgruppe er der positiv flytteudveksling med nabokommuner og Syddjurs kommune. Det må antages, at de unge flytter fra Horsens Kommune for at uddanne sig i de større byer, mens tilflytningen fra nabokommunerne sandsynligvis også handler om, at unge flytter til Horsens for at uddanne sig.

I de øvrige aldersgrupper er der primært en positiv flytteudveksling med nabokommunerne Aarhus og Skanderborg, samt med Ålborg g København. Det er især i forhold til Aarhus Kommune, at Horsens Kommune har en stor nettotilflytning.

Den negative flytteudveksling er især i forhold til nabokommunerne, primært Hedensted, Ikast-Brande og Vejle kommuner.

Top 5 over kommuner med størst og mindst nettotilflytning i forhold til Horsens Kommune, fordelt på udvalgte aldersgrupper, og i perioden 2018 til 2021. Kilde: Danmarks Statistik FLY66.

Power BI hele kommunen

Power BI Bymønsterbyer og bydele

PowerBI’s – historisk udvikling i demografien

Herover er vist to PowerBI’s, der viser nøgletal for den demografiske udvikling, dels i hele Horsens Kommune, dels for hver by og landsby i kommune og bykvarterer i Horsens by. De to PowerBI’s opdateres løbende, og viser udvikling i befolkningstal, fødselsbalance, flyttebalance og udvikling på aldersgrupper. Tallene er opgjort kvartalsvis.

Familiestørrelser

77 % af familierne i Horsens Kommune består i 2022 af 1 eller 2 personer. Og næsten halvdelen af familierne består kun af 1 person. Set over en årrække har udviklingen i antal familier, der består af 1 person været markant stigende, mens de øvrige familiestørrelser har udviklet sig mere stabilt.

Familiestørrelser i Horsens Kommune i 2022. Kilde: Danmarks Statistik, FAM44N.

I sammenhæng til dette ses, at langt de fleste familier enten ikke har børn eller har 1-2 børn.

Antallet af børn i familier i Horsens Kommune i 2022, hhv. bestående af enlige og af par. Kilde: Danmarks Statistik FAM44N

Udvikling i familiestørrelser i Horsens Kommune fra 2012 til 2022. Kilde: Danmarks Statistik FAM44N

Udvikling i familiestørrelser for hhv. enlige og par i Horsens Kommune. Kilde: Danmarks Statistik FAM44N

Graferne herover viser udviklingen i antal børn i familierne i Horsens Kommune fra 2012 til 2022. Udviklingen viser, at der bliver flere familier uden børn, men også med 1 eller 2 børn. Udviklingen i antallet af familier uden børn er markant større end de øvrige familietyper.

Verdensmål, der berører demografi

Hvordan kan planlægning i forhold til den demografiske udvikling i Horsens Kommune understøtte verdensmålene?

Byerne indrettes, så de inviterer til bevægelse og aktivt udeliv. Det styrker borgernes Sundhed og Trivsel.

Ved at tage særligt hensyn til vores grundvandsressourcer i forbindelse med byudvikling, sikres Rent vand til både borgerne i kommunen – og nabokommunerne. Flere indbyggere skaber større efterspørgsel på elektricitet og varme. Ved at skabe større fokus på vedvarende energi, skabes mere Bæredygtige energianlæg.

Planlægningen skal fokusere på at skabe Bæredygtige byer og lokalsamfund i hele Horsens Kommune. Det gøres ved at skabe attraktive bosætningsmuligheder ved byomdannelse og byfortætning fremfor byvækst, for at spare på arealressourcerne. Ved at fokusere på Bæredygtige byer og lokalsamfund, kan man samtidig være med til at fokusere på Ansvarligt forbrug og Produktion, idet landskaber og naturområder skånes for belastning fra byvækst – og byerne indrettes, så behovet for trafik minimeres.

Ved at skåne landskaber og natur for byvækst, styrkes Livet på Land. Indretning af byområder og infrastruktur kan indeholde løsninger i Klimatilpasningsindsatsen i forhold til klimaændringer.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører demografi:

Aldring:

Ligesom i resten af den vestlige verden bliver den danske befolkning ældre.

Middellevetiden øges som følge af reduceret indvandring, lave fødselstal, bedre levevilkår og medicinske fremskridt. Andelen af befolkningen i alderen 65+ vil derfor stige kraftigt i de kommende år i Danmark.

Det betyder, at antallet af ældre med plejebehov vil stige, med øgede kommunale udgifter til følge. På den anden side vil de mange ældre også udgøre en ny samfundsgruppe, der arbejder længere, inden de går på pension, har stor købekraft og stiller nye og større krav til livskvalitet i form af forbrug og service.

I Horsens Kommune ses det ved, at den største relative befolkningsudvikling forventes at ske i aldersgruppen 80 år og opefter.

Singleliv:

Flere lever som single i længere tid, inden de evt. etablerer sig i parforhold eller etablerer familie. Singler efterspørger mere plads i deres boliger og i byens rum stiger deres behov for at kunne indgå i fællesskaber og fælles oplevelser.

I Horsens Kommune ses det ved, at næsten halvdelen af familierne består af 1 person – og andelen vokser.

Urbanisering:

Over hele verden øges tilflytningerne til de store byer, fordi de skaber en høj økonomisk vækst, tiltrækker virksomheder, investeringer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, højtuddannede borgere, arbejdspladser – og dermed mennesker.

Urbaniseringen tager også fart i Danmark. Selvom en relativ lille andel af befolkningen i Danmark bor i de største byer sammenlignet med andre europæiske byer, er Danmark et af de lande, der de seneste år har oplevet den største relative flytning fra landområder til byer i EU. Det er især de største danske byer, og byregionerne omkring dem, der oplever tilvæksten.

Urbaniseringen er også med til at øge konkurrencen mellem byerne om at tiltrække vækst. Derfor må byerne gøre sig så konkurrencedygtige som muligt for at klare sig.

I Horsens Kommune ses det ved at der er og fortsat vil være en stor befolkningstilvækst. Det ses også hos nabokommunerne omkring Aarhus, der fungerer som central vækstgenerator for hele byregionen. Urbaniseringen viser sig yderligere ved, at befolkningstilvæksten især sker i og omkring Horsens by.

Ressourceknaphed:

Den øgede økonomiske velstand og voksende befolkningstal i verden skaber et øget brug af naturressourcer.

Der er tegn på mangel på centrale naturressourcer. Samtidig er de blevet markant dyrere at udvinde. Det skaber behov for øget fokus på ressourceeffektiv produktion, energi-effektivitet, genanvendelse og smartere forbrug.

I Danmark er store arealer anvendt til by og jordbrugsdrift. Den øgede byudvikling med medfølgende behov for infrastruktur og tekniske anlæg presser natur- og landskabsressourcen, ligesom drikkevandsressourcen også udfordres mere og mere.

I Horsens Kommune ses det ved at behovet for at etablere ny by og infrastruktur til de mange tilflyttere presser arealressourcerne. Flere landskaber er påvirket af den store byvækst, veje og tekniske anlæg.

​

Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører Demografi

For et godt liv i et bæredygtigt fællesskab - Fælles arbejdsgrundlag for Horsens Byråd 2022-2025:

Følgende uddrag af det fælles arbejdsgrundlag for byrådet vurderes at berøre en fysisk planlægning, der understøtter den demografiske udvikling:

Det fælles udgangspunkt

”Samtidig er vi enige om at skabe de bedst mulige forudsætninger for kommunens videre udvikling og helt centralt heri står et mål om at sikre, at befolkningstilvæksten – jævnt fordelt i hele kommunen – fortsætter i de kommende år.

Det betyder nemlig meget, at Horsens Kommune vokser. Det skaber øget grundlag for rekruttering af arbejdskraft, for bedre omsætning i detailhandlen, investeringer i nye moderne boliger overalt i kommunen, en tidssvarende infrastruktur og er med til at give mere liv og aktivitet i vores byer og mange unikke lokalsamfund.

Men mest af alt, så giver væksten os bedre muligheder for at investere i fremtiden og få en øget kvalitet i hele Horsens Kommune. Til at sikre endnu bedre forhold for og i vores natur, på vores skoler og dagtilbud, plejehjem, bosteder og sociale tilbud, til at skabe nye dejlige områder, unikke oplevelser, kultur- og fritidstilbud og meget mere. Alt det, der også får folk til at flytte til og blive boende i kommunen.”

Bæredygtig vækst og udvikling

”Vi skal med andre ord sikre, at vi udnytter de muligheder, som væksten giver os, til at skabe rammerne for et godt liv for alle i hele kommunen, hvor vi skaber bæredygtig kvalitet, vækst og velfærd. Vi skal have fokus på balancen mellem alle aspekterne af bæredygtigheden - både klima- og miljømæssigt, socialt og økonomisk. Så vi hele tiden sikrer, at der er plads til alle i Horsens Kommune.”

”Sikre, at der i Horsens Kommune er boliger for alle og blandende boligområder, som giver den enkelte bedre muligheder for at vælge rammerne om det gode og trygge hverdagsliv”

”Arbejde aktivt for, at hele Horsens Kommune fortsat er en stærk bosætningskommune med attraktive boligområder og byggegrunde i hele kommunen, så mange vælger at flytte til og blive boende”

”Sikre gode rammer for levende, aktive og unikke lokalsamfund med sammenhold, vækst og udvikling – i hele kommunen”

”Sørge for, at nye udstykninger og attraktive boligområder er med til at sikre mulighed for vækst i hele Horsens Kommune” 

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på et fokus på, hvordan der kan skabes plads til fortsat flere borgere og dermed boliger i kommunen – samt til de øvrige funktioner, dette medfører: Daginstitutioner, fritidsaktiviteter, grønne områder med mere. Det peger på mere byomdannelse og byfortætning, så der kan skabes plads til både flere mennesker og aktiviteter, men også til vores landskaber og naturområder.

Det peger også på et særligt fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling.

Budgetaftale 2022:

Følgende uddrag af Budgetaftale 2022 vurderes at berøre en fysisk planlægning, der understøtter den demografiske udvikling:

Ældrevenlige boliger i lokalområdet

”Samtidig ønsker forligspartierne, at der senest i 2023 igangsættes byggeri af 10-20 yderligere ældrevenlige boliger i henholdsvis Gedved og Hovedgård.”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på et fokus på at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling.

Erhvervsstrategi – Fælles om fremtiden:
Erhvervsstrategien fastsætter, at forsyningskæden af kvalificeret arbejdskraft skal styrkes. Det skal ske ved at fastholde og udvikle Horsens som bosætningskommune. Det har betydning for, at planlægningen fortsat understøtter udviklingen af en attraktiv kommune. Det kan gøres ved at fokusere mere på kvalitet i både planlægning og i byudviklingsprojekterne.

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på at der skal fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, særligt set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling.

Bosætningsstrategi 2020-2023:

Bosætningsstrategiens ambition er, at Horsens Kommune fortsat skal være blandt landets hurtigst voksende kommuner, og væksten skal være med til at skabe en endnu bedre kommune for alle. Strategien bygger videre på alt det, som Horsens Kommune allerede kan og har, og den fokuserer på de målgrupper, hvor potentialet for tilflytning og fastholdelse er størst. Horsens Kommunes særlige bosætnings-DNA defineres ud fra en række faktorer som kulturelle oplevelser, natur, geografisk placering, muligheder for job og uddannelse, bredt boligudbud og foreningsliv.

På baggrund af både kvantitative og kvalitative analyser peger Bosætningsstrategien på tre særlige målgrupper, som tiltrækningsindsatsen bør fokusere på:

De unge mellem 17 og 35 år, som primært kommer fra Aarhus Kommune. De særlige opmærksomhedspunkter for denne målgruppe defineres som muligheder for oplevelser i hverdagen, midtbyens tilbud og muligheder, fokus på job og karriere samt en god velkomst med fokus på at kunne skabe nye relationer og netværk og på de særlige oplevelser og tilbud, kommunen har til dem.

40+’erne, der primært består af enlige og par uden børn, da børnene for manges vedkommende er flyttet hjemmefra. De særlige opmærksomhedspunkter i denne målgruppe er fokuseret omkring det gode hverdagsliv, naturoplevelser og byernes forskellige tilbud om oplevelser og aktiviteter.

Horsensianerne, der er opdelt i to undermålgrupper: Dem, der allerede bor her, og som meget gerne skulle blive boende. Dem, som har boet her, og som er flyttet for f.eks. at studere eller arbejde, skal gerne flytte tilbage til Horsens Kommune. For denne målgruppe koncentrerer opmærksomheden sig omkring service- og velfærdstilbud, fritidsaktiviteter og gode fællesskaber i hele kommunen, spændende uddannelses- og studiemiljø muligheder og et bredt udbud af jobmuligheder.

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på at der skal fokus på muligheden for en god og sammenhængende hverdag, fritidsaktiviteter, levende og spændende bymidter, naturoplevelser og planlægning for erhvervsarealer, der sikrer mulighed for en bred vifte af arbejdspladser.

Problemformulering i forhold til demografi