Detailhandel

Detailhandelsudvikling

Detailhandel er et vigtigt omdrejningspunkt for både by- og hverdagslivet i Horsens by, i Brædstrup og i lokalcenterbyerne.

Heldigvis står detailhandlen relativt stærkt i Horsens Kommune, med en generel positiv udvikling i omsætning og gode dækningsgrader. Men den regionale konkurrence om kunderne er skarp. Rundt om Horsens Kommune ligger stærke indkøbsbyer som Aarhus, Silkeborg og Vejle. Og reelt set er udviklingen i Horsens Kommune status quo, da befolkningstallet i kommunen er steget over de sidste år.

I forbindelse med revision af Kommuneplan 2021-2033 udarbejdede ICP A/S i 2020 en detailhandelsanalyse for Horsens Kommune. Hovedkonklusionerne i analysen er vist herunder.

Detailhandlen i Horsens Kommune i tal 2020

Horsens kommune har samlet set 397 butikker, hvoraf dagligvarebutikker udgør ca. en tredjedel.

Over halvdelen af butikkerne i Horsens kommune ligger i Horsens bymidte, hvor især udvalgsvarebutikker ligger koncentreret. Brædstrup er kommunens næststørste by med 35 butikker, svarende til 9 % af butikkerne i kommunen.

I de øvrige byer ligger der primært dagligvarebutikker og enkelte udvalgsvarebutikker.

Der er i alt 299.500 m² bruttoareal til detailhandel i Horsens kommune, heraf er 30 % disponeret til dagligvarebutikker og 37 % til udvalgsvarebutikker. Derudover har Horsens kommune 98.600 m2 bruttoareal disponeret til særlig pladskrævende butikker.

I Horsens kommune var handelsbalancen for dagligvarer på 107 % i 2019, mens handelsbalancen for udvalgsvarer var 99 %.

Dagligvarer bliver normalt købt så tæt på bopælen som muligt. En handelsbalance på 107 % for dagligvarer i Horsens kommune viser, at dagligvareomsætningen i Horsens kommune er lidt over niveauet i forhold til det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Især store dagligvarebutikker såsom Bilka er i stand til at trække kunder fra et større opland.

Udvalgsvareomsætningen i Horsens kommune er 1 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen, hvilket betyder, at borgerne i Horsens kommune stort set får dækket deres udvalgsvareforbrug ved køb i kommunen. Denne andel vil i praksis være højere, da forbrugerne bosat uden for kommunen i et vil vist omfang handler i butikkerne i Horsens. Dette kan være i form af pendlere, turister eller forbrugere, der søger bestemte butikker i kommunen. Ligesom borgere bosat i kommunen i et vist omfang handler andre steder såsom Aarhus, Vejle og Silkeborg.

Generelt er e-handelen steget væsentligt de seneste par år, hvilket har stor betydning for den fysiske detailhandel. ICP vurderer, at e-handel i 2019 udgjorde knap 3 % af dagligvareforbruget og ca. 23 % af udvalgsvareforbruget. Derfor vurderes en handelsbalance tæt på 100 % for udvalgsvarerne at være på et pænt niveau i Horsens kommune.

Der er relativt stor forskel på handelsbalancerne internt i kommunen, både for dagligvarer og udvalgsvarer.

I Horsens indre by er handelsbalancen for dagligvarer 141 %, hvilket betyder, at dagligvareomsætningen er 41 % højere end forbruget i Horsens indre by. Dagligvarer bliver som tidligere nævnt købt tæt på bopælen, men store dagligvarebutikker såsom Bilka har et relativt stort opland. Derudover ligger der et stort antal store dagligvarebutikker og et stort udvalg af specialbutikker i Horsens midtby, som tiltrækker forbrugere fra et stort opland. I Horsens sydlige bydel ligger handelsbalancen for dagligvarer på 86 % i 2019, hvilket vurderes at være et rimeligt niveau. I Stensballe ligger handelsbalancen for dagligvarer på 93 % i 2019, hvilket er et relativt pænt niveau, taget den korte distance til midtbyen i betragtning.

I Brædstrup ligger handelsbalancen for dagligvarer på 129 %. I Hovedgård og kommunen i øvrigt ligger handelsbalancen på 69 %. Således er dagligvarehandelen noget under niveau i forhold til forbruget. Dette er dog ikke problematisk i forhold til byens størrelse.

Handelsbalancen for udvalgsvarer i Horsens indre by ligger på 211 %. Således ligger omsætningen 111 % over forbruget fra borgerne, som er bosat i Horsens indre by. Den høje handelsbalance for Horsens indre by indikerer, at oplandet uden for Horsens by i stor udstrækning vælger at handle i Horsens. Den høje handelsbalance afspejler samtidigt, at butikkerne, heriblandt store udvalgsvarebutikker og en række byggemarkeder, ligger koncentreret i Horsens indre by.

I Horsens sydlige bydel er handelsbalancen for udvalgsvarer 40 %.

I Brædstrup er handelsbalancen for udvalgsvarer 33 %. Dette niveau er, konkurrencesituationen og byen størrelses taget i betragtning, tilfredsstillende.

Handelsbalancerne for udvalgsvarer i de øvrige områder i Horsens kommune ligger på et forventeligt lavt niveau og dækker kun 9 % af det samlede forbrug af udvalgsvarer. De øvrige områder i Horsens kommune består primært af mindre byer med et begrænset udvalg af udvalgsvarebutikker, hvorfor dette vurderes at være uproblematisk.

Udvikling i detailhandlen i Horsens Kommune 2013 til 2020

Udviklingen i detailhandlen tager udgangspunkt i en sammenligning mellem detailhandelsanalyse fra 2014 og detailhandelsanalyse fra 2020. Sammenligningerne mellem analyserne er behæftet med usikkerhed, da der er anvendt forskellige afgrænsninger og definitioner af brancher i de to analyser.

Samlet set er antallet af butikker i Horsens kommune steget med 9 %, svarende til en stigning på 32 butikker. Udviklingen i antallet af butikker i Horsens kommune positiv i modsætning til udviklingen på landsplan, hvor antallet af butikker falder.

Det samlede bruttoareal inkl. særlig pladskrævende varer i Horsens kommune er steget med knap 110.000 m² i perioden 2014 til 2020, svarende til en stigning på godt 55 %.

Bruttoarealet til særlig pladskrævende varer er steget fra 30.400 m² i 2014 til 98.600 m² i 2020, således er bruttoarealet mere end tredoblet. Det vurderes, at en del af denne stigning skyldes forskellige brancheregistreringer af udvalgsvarer og særlig pladskrævende varer i de to analyser.

Det samlede bruttoareal til dagligvarer i Horsens kommune er steget fra 67.100 m² i 2014 til 90.300 m² i 2020, svarende til en stigning på 35 %. Det samlede bruttoareal til udvalgsvarer i Horsens kommune er steget fra 94.400 m² i 2014 til 110.600 m² i 2020.

Samlet set er detailhandelsomsætningen i Horsens kommune steget med 6 % fra 4.496 mio. kr. i 2013 til 4.767 mio. kr. i 2019 i årets priser. Den samlede dagligvareomsætning i Horsens kommune var 2.374 mio. kr. i 2013. Den er steget til 2.526 mio. kr. i 2019, svarende til en stigning på 6 %. Udvalgsvareomsætningen på 2.122 mio. kr. i 2013 i Horsens kommune er steget til 2.241 mio. kr. i 2019, hvilket er en stigning på 6 %.

Den generelle dagligvareomsætning i Danmark er steget med 9 % i samme periode, mens udvalgsvareomsætningen er steget 17 %. Stigningen i især udvalgsvareomsætningen på landsplan forventes primært at stamme fra den markante stigning e-handelen, hvorimod de fysiske butikker generelt ikke er vokset i perioden.

Selvom den samlede omsætningsstigning på 6 % for dagligvarer og udvalgsvarer Horsens kommune ligger under stigningstakten på landsplan i samme periode, anses dette som en positiv udvikling, idet omsætningen i Horsens kommune kun er opgjort for den fysiske detailhandel, der på landsplan ikke forventes at være vokset. Det vurderes derfor, at detailhandelen i Horsens kommune fortsat klarer sig godt.

Konkurrencesituationen

Konkurrencesituation er gennem de senere år blevet skærpet og det ventes, at der også i de kommende år vil blive mere rift om kunderne.

Etableringen af flere discountbutikker i lokalområderne har skærpet konkurrencesituationen generelt. Dette betyder, at der generelt har været et øget pres på både de små og store dagligvarebutikker.

Inden for udvalgsvarer er der fortsat en intensivering af konkurrencen mellem de større udbudspunkter, samtidig med at e-handelen vokser. Forbrugerne er stadig mere mobile og er villige til at køre langt for det rigtige udbud og de bedste oplevelser.

I forhold til nabokommunerne viser tallene, at på de fleste parametre er både Aarhus og Vejle bymidter større end Horsens. Udvalgsvareomsætningen i Horsens bymidte er relativt stor i forhold til Vejle, hvilket bl.a. skyldes, at der ligger en del storbutikker i Horsens bymidte. Dette er med til at styrke Horsens bymidte.

Horsens vil med den befolkningsvækst, der forventes, kunne markere sig som ét af de helt store udbud i Midt- og Østjylland, men afstanden til Vejle og Aarhus vil betyde, at der især mod nord og syd er grænser for, hvor meget oplandet kan udvides.

Kilde: Detailhandelsanalyse 2020 for Horsens Kommune, ICP A/S

Bymønsterbyer der indgår i detailhandelsstrukturen: Hovedby:  Horsens Centerby:  Brædstrup Lokalcenterbyer:  Egebjerg, Gedved, Lund, Østbirk, Hatting, Hovedgård, Nim, Søvind og Sdr. Vissing

Oversigt over bymønsterbyer, der indgår i detailhandelsstrukturen i kommuneplanlægningen

 

 

Udviklingstendenser i detailhandlen

Bymidterne udfordres på detailhandlen

Butikkerne har hidtil været den største bylivsgenerator i bymidterne. I dag udfordres bylivet i bymidterne af ændrede indkøbsvaner, vækst i e-handel og etablering af butikker uden for bymidten. De tomme butikker erstattes af cafeer, restauranter, frisører og andre serviceerhverv.

Analyser viser, at detailhandlen i bymidten er svagere i de kommuner, hvor der satses på udbygning i aflastningsområder, i periferien af en udvidet bymidte eller todelte bymidter. Noget tyder på, at detailhandlen kan styrkes, hvis butikkerne koncentreres i bymidten.

Kilde: ICP A/S: Detailhandlen og bymidterne – Udvikling og udfordringer

E-handlen øges

I 2021 handlede danskerne for næsten 182 mia. kr. varer, services og download/streaming på nettet. Antallet af e-handler er steget støt siden 2014. Og det tyder på, at denne udvikling vil fortsætte, hvis man ser på den hidtidige udvikling, samt den teknologiske udvikling, hvor det f.eks. bliver nemmere at handle fra sin mobiltelefon.

E-handlen er steget inden for alle brancher, bortset fra rejsebranchen, der har været hårdt ramt af Corona-pandemien og rejserestriktioner. Der har været størst vækst i dagligvarehandel og kategorien hus og have.

Kilde: Dansk Erhverv, E-analyse 2021

Corona-pandemiens påvirkning af detailhandlen

Realdania har igangsat en undersøgelse af, hvordan handelslivet i otte danske byer, bl.a. Horsens, har været påvirket af corona-nedlukningerne. Udviklingen er blevet overvåget i en periode fra maj 2020 til november 2021.

Analysen viser, at butikkerne generelt har klaret sig bedre gennem nedlukningerne end forventet. Samlet set er der det samme antal butikker i de otte byer, end før nedlukningerne.

Der viser sig dog strukturforandringer, der sandsynligvis vil komme til at påvirke handelsbyerne. Udviklingen i e-handlen har allerede påvirket detailhandlen, der har skulle tilpasse sig den ændrede forbrugeradfærd. Men også en øget konkurrence mellem bymidter og aflastningscentre/indkøbscentre, samt mellem specialbutikker og varehuse påvirker de traditionelle handelsgader.

Gør-det-selv butikker og outdoorbutikker har klaret sig bedre end normalt, mens tøjbutikker, skønhedsklinikker og spisesteder ikke uventet har klaret sig dårligere end normalt.

Kilde: Detailhandelens udvikling under og efter corona-nedlukningen, Realdania, Urland og ICP A/S

Ændrede muligheder for detailhandel med planlovsændringen

I forbindelse med moderniseringen af Planloven i 2017 blev lovgivningen om detailhandelsplanlægning lempet for at give bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen. Formålet med detailhandelsplanlægningen er således at sikre levende bymidter, god tilgængelighed til indkøb, også med bil og velfungerende markeder.

Størrelsesgrænserne for udvalgsvarebutikker er ophævet, men i kommuneplanens retningslinjer og rammer fastsættes, hvor store udvalgsvarebutikker, der kan etableres. Størrelsesgrænserne for dagligvarebutikker er også øget.

Krav om brug af den statistiske metode til afgrænsning af bymidter og bydelscentre er fjernet. Kommunerne fastsætter selv det samlede areal til butiksformål i bydelscentre i byer med over 20.000 indbyggere. Listen over særlig pladskrævende varer er ikke længere udtømmende, og varer, der udgør en særlig risiko, som ammunition og eksplosiver, er blevet tilføjet.

Endelig har kommunerne fået mulighed for at planlægge for nye aflastningsområder og udvide eksisterende aflastningsområder.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Ændrede koncepter i de fysiske butikker

Det bliver sværere at tiltrække kunder til de fysiske butikker, bl.a. fordi onlinebutikkerne kan tilbyde flere varer og lavere priser. Udfordringen for de fysiske butikker bliver at gentænke og målrette indkøbsmulighederne, så de imødekommer forbrugernes nye indkøbs- og handelsmønstre.

Fysisk shopping bliver i højere grad set som en oplevelse på linje med restaurantbesøg, koncerter, museumsbesøg o.lign. Det skal være sjovt og interessant at komme i de fysiske butikker. Der skal tilbydes noget, der som kunde er værd at bevæge sig efter.

De fysiske butikker skal derfor i fremtiden kunne tilbyde mere end bare handel. Det kan f.eks. være café, spillerum og lignende aktiviteter. Det kan også være en kombination med e-handel, hvor butikken bliver showroom, eller det sted, hvor varen kan hentes (click & collect) og/eller returneres til og byttes (online return).

Samtidig bliver tilpasningsevnen til det ændrede detailhandelsmarked afgørende for butikkerne. Det er vigtigt at kunne tilbyde præcis den service og de varer, som kunderne efterspørger.

Kilde: ICP A/S: Detailhandlen og bymidterne – Udvikling og udfordringer

 

 

Verdensmål, der berører detailhandel

Hvordan kan planlægningen for detailhandel i Horsens Kommune understøtte verdensmålene?

Det særlige fokus på de enkelte byers og bydeles kvaliteter skaber gode rammer for byliv og dermed også for butikslivet. De attraktive byer tiltrækker flere borgere – og det kan være med til at skabe økonomisk vækst. Samtidig betyder det lokale butiksliv at man kan købe ind det sted, man bor. Man behøves derfor ikke at transportere sig langt for at handle. Et godt butiksliv betyder også, at de mindre byer i kommunen fortsat er attraktive bosætningssteder. En god detailhandelsplanlægning kan derfor være med til at understøtte udviklingen af bæredygtige byer og lokalsamfund.

 

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører detailhandel

Urbanisering:

Over hele verden øges tilflytningerne til de store byer, fordi de skaber en høj økonomisk vækst, tiltrækker virksomheder, investeringer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, højtuddannede borgere, arbejdspladser – og dermed mennesker.

Urbaniseringen tager også fart i Danmark. Selvom en relativ lille andel af befolkningen i Danmark bor i de største byer sammenlignet med andre europæiske byer, er Danmark et af de lande, der de seneste år har oplevet den største relative flytning fra landområder til byer i EU. Det er især de største danske byer, og byregionerne omkring dem, der oplever tilvæksten.

Urbaniseringen er også med til at øge konkurrencen mellem byerne om at tiltrække vækst. Derfor må byerne gøre sig så konkurrencedygtige som muligt for at klare sig.

Cirkulær økonomi:

Væksten i verdensøkonomien og den voksende verdensbefolkning betyder øget global efterspørgsel og en stigning i ressourceforbruget. For at hindre ressourceknaphed kræver det en mere cirkulær tankegang i forhold til, hvordan produkter fremstilles og hvordan forbrugere agerer.

Cirkulær økonomi handler om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.

Det handler om at skabe mulighed for, at de ressourcer, der ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller at de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb.

Cirkulær økonomi betyder således enten genanvendelse af materialer eller affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes.

 

 

 

 

Statslige og regionale planer med indflydelse på detailhandel

Moderniseringen af planloven i 2017 omfattede en række lempelser i forhold til detailhandelsplanlægningen. Ændringerne er beskrevet i afsnittet Ændrede muligheder for detailhandlen med planlovsændringen.

Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører detailhandel

Budgetaftale 2022

Følgende uddrag af budgetaftalen vurderes at berøre en fysisk planlægning, der understøtter detailhandel:

Stærk detailhandel:

”Et godt handelsliv og spændende butikker er en vigtig forudsætning for at skabe attraktive og levende byer, hvor folk har lyst til at opholde sig, bo og komme på besøg. Detailhandlen er derudover en vigtig branche i Horsens Kommune med mange arbejdspladser, som samtidig er med til at uddanne mange unge mennesker.”

”Selvom detailhandlen i Horsens Kommune generelt har det godt, er branchen under forandring. Nethandel og ændrede forbrugsvaner betyder både nye udfordringer og nye muligheder for kommunens butikker. I samarbejde med City Horsens og Brædstrup Handel og Erhverv skal der derfor fortsat være fokus på initiativer, der styrker detailhandlen i Horsens Kommune.”

”Konkret ønsker forligspartierne desuden at afprøve den såkaldte BID-model i Horsens midtby, der i et geografisk afgrænset område – fx en enkelt gade eller i et bestemt kvarter – skaber et dedikeret netværk og samarbejde mellem private, civile og offentlige aktører om at sikre bedre, mere attraktivt og levende byrum, hvor boliger, handel, erhvervsliv, kultur, fritid og dagligliv kan blomstre. Målet er bl.a. at få flere til at handle lokalt og understøtte udlejning af eventuelle tomme butikslokaler. Arbejdet sker i tæt samarbejde med alle relevante aktører, herunder City Horsens”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal fokuseres på, hvordan den fysiske planlægning fortsat kan understøtte en stærk detailhandel i Horsens og Brædstrup.

Erhvervsstrategi – Fælles om fremtiden

Indsatsspor 1: Vi sikrer gode vilkår for virksomhederne, formulerer, at der skal sikres en hensigtsmæssig fysisk planlægning af erhvervsudviklingen og erhvervsparkerne. Da detailhandel er et erhverv, betyder det, at detailhandelsplanlægningen skal være med til at sikre gode vilkår for butikslivet i Horsens Kommune.

Erhvervsstrategien fastsætter også, at der skal sikres et spændende handels- og butiksliv, for at understøtte, at forsyningskæden af kvalificeret arbejdskraft styrkes. Det stiller både krav til detailhandelsplanlægningen, men også planlægningen for, hvordan vores bymidter gøres attraktive for byliv.

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal fokuseres på at tilpasse detailhandelsstrukturen til de udfordringer, de fysiske butikker står overfor – og den øgede regionale konkurrence, dette medfører for at tiltrække kunder.

Bosætningsstrategi 2020-2023

Bosætningsstrategien identificerer tre målgrupper i forhold til tiltrækning:

• De unge mellem 17 og 35 år, som primært kommer fra Aarhus Kommune
• 40+’erne, der primært består af enlige og par uden børn
• Horsensianerne, der enten allerede bor her eller gerne skulle flytte tilbage til Horsens Kommune

Der opstilles følgende tiltrækningsparametre i forhold til detailhandel i bosætningsstrategien:

• Det er vigtigt fortsat at sikre gode rammer for butiks-, café- og restaurationslivet i Horsens samt skabe nye samlingssteder, der kan danne rammen om samvær og fællesskab.
• Synliggøre unikke særpræg og kvaliteter i kommunens handelsbyer
• Sikre gode adgangsforhold og parkeringsmuligheder i midtbyerne

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal fokuseres på en detailhandelsstruktur, der understøtter en positiv udvikling af by- og handelslivet i både Horsens by, men også i Brædstrup og lokalcenterbyerne.

 

 

Problemformulering i forhold til detailhandel