Energi og klimatilpasning
Verden over opleves klimaforandringer i form af storme, regn, tørke, skovbrande, oversvømmelser og lignende. Det påvirker i omfattende grad både menneskers, dyrs og planters levevilkår.
Der er bred international enighed om, at CO2-udledninger er medvirkende årsag til klimaforandringerne. Samtidig er der evidens for, at der er knaphed på naturressourcerne. Der er derfor behov for at tænke i bl.a. større energieffektivitet
Energi- og transportsektoren står for en stor andel af CO2-udledningen i Danmark – og i Horsens Kommune. Derfor er det relevant at se på sammenhængen mellem klimatilpasning, hvor der handles afbødende, og energiforbrug hvor der kan handles forebyggende.
Energi/CO2-regnskab for Horsens Kommune
Folketinget har et mål om at Danmark skal være uafhængigt af kul, olie og gas i 2050. Det betyder, at Danmark i 2050 skal kunne producere vedvarende energi nok til at dække det samlede danske energiforbrug.
Det er også et politisk mål i Horsens Kommune, at kommunen er Klimaneutral i 2030. (Budgetaftale 2022, afsnit 5, side 38) Målet skal ses i en sammenhæng med en stor befolkningstilvækst, der både medfører mere trafik og øget efterspørgsel på varme, vand og el.
På trods af befolkningstilvæksten er Horsens Kommunes samlede udledning af CO2, inkl. Landbrugets udledning, faldet fra 1.026.000 til 690.000 tons i perioden fra 1990 til 2020. 2020-udledningen svarer til ca. 1,3 tons CO2 hvert minut året rundt, eller ca. 7,5 tons pr. borger om året. 1 tons CO2 fylder 540 m3 ved jordens overflade.
De store kilder til udledning af CO2 er naturgas, diesel, benzin samt importeret el og Vomgasser fra landbruget. I 2020 bidrog de tilsammen med 65 % af den samlede CO2-udledning. Naturgas bruges til boligopvarmningen og procesenergien i industrien.
Dieselforbruget er stagneret i kommunen. Det skyldes bl.a. flere tilflyttere, der pendler. Fra 2009 til 2020 udledningen af CO2 fra dieselbiler reduceret med 8%. Udledningen er således kun 9.000 tons lavere i 2020, end i 2009.
Horsens Kommune producerer næsten ikke selv el, set i forhold til forbruget. Det er ca. 5% som er produceret inden for kommunegrænsen. Kommunen nyder dog godt af den importerede strøm bliver grønnere, da el-produktionen fra vand, vind og sol øges årligt.
Ser man på udviklingen i CO2-udledningen fra 1990 til 2020, er der sket en stigning på 10% i udledningen på transportområdet. Dette skal sammenholdes med en meget kraftig befolkningstilvækst i samme periode, og fortæller om en markant stigende energieffektivitet på transportområdet.
29 % af det samlede energiforbrug i Horsens Kommune i 2020 til transportområdet. Sammen med kategorien boliger og fritidshuse er det den største forbruger af energi.
Udfordringen for kommunen er, at ændringer på transportområdet kræver national handling. Kommunens handlemuligheder er derfor begrænsede. Der stilles dog krav til, at kommunens egen bilpark primært består af hybrid- og el-biler, og der er planlagt en omlægning af bybusserne til el. Kommunen kan også søge at fremme cyklisme og gang gennem den fysiske planlægning og trafikplanlægningen.
CO2-udledning fordelt på omsætningsenheder, Horsens Kommune. Energiregnskab 2020 for Region Midt, Planenergi
Brug af vedvarende energi opdelt på omsætningsenheder for basisår, Horsens Kommune. Energiregnskab 2020 for Region Midt, Planenergi
Kommunes samlede Co2e udledning fra alle kilder i 2018 – FN ´s opgørelsesmetode. (Fra DK2020 planen)
Udvikling i bruttoenergiforbrug opdelt på VE og fossile brændsler, Horsens Kommune. Energiregnskab 2020 for Region Midt, Planenergi
Målsætninger i Horsens Kommune
Klimaplan 2022-2025
Klimaplanen er en samlet helhedsplan for klima og energi frem mod 2030 og 2050, og vil ved endelig vedtagelse aflyse CØ strategien og den Strategiske energiplan. Planen bygger på en skabelon til klimaplaner, udviklet af C40 byerne, og DK2020 planen vil blive kvalitet sikret af Concito, inden byrådet behandler den i 2022. Det er tanken at DK2020 planen skal revurderes hver fjerde år, og dermed kan følge rytmen for Kommuneplanen.
DK2020 planen indeholde 6 temaer, som tilsammen har 35 delmål og 119 konkrete tiltag, som alle samlet peger imod klimarobusthed, og klimaneutralitet.
De seks temaer i planen er: Energi, Transport, Landbrug og arealanvendelse, Kommune som koncern, Bæredygtig levevis og Klimatilpasning.
På energiområdet er klimaplanens fokus at reducere CO2 udledningen mest muligt frem mod 2030.
- Målet er Klimaneutralitet i 2030 (Budgetaftale 2022)
Målet bliver rigtigt svært at indfri, da det kræver store forandringer i den måde vi som samfund producere og forbruger fossil energi.
2030-målet er en markant stramning af folketingets mål om 70% CO2 reduktion i 2030 og neutralitet i 2050. Kan Horsens Kommune som samfund ikke indfri byrådets 2030 mål, vil folketingets 70% mål i 2030 være et min. krav der skal opfyldes.
Link til Klimaplan 2022-2025
Klimaplanen viser at Sort - BAU er Business as usual, Rød - Reduktionssti er yderlige lokale tiltag, Grøn – Mål er byrådets krav fra budget 2022, Gul stiplet linje er folketingets 70% reduktionskrav i 2030.
Verdensmål, der berører energi
Hvordan kan den fysiske planlægning understøtte verdensmålene?
Byerne kan indrettes, så de inviterer til i højere grad at tage cyklen eller gå. Det styrker borgernes Sundhed og Trivsel, både fordi de bevæger sig mere, og fordi der kører færre biler. Flere indbyggere skaber større efterspørgsel på elektricitet og varme. Det giver kritisk masse i forhold til at tænke i mere Bæredygtige energianlæg. Ved at tænke bæredygtighed ind i planlægningen for byer og lokalsamfund, kan man minimere både energibehov ift. boliger og trafik. Det peger også på et mere ansvarligt forbrug hos borgerne. Ved at fokusere på et sænket energiforbrug, tilgodeses klimaindsatsen. Opgaven kan ikke løftes af kommunen alene. Der er derfor behov for at indgå i forskellige partnerskaber for handling. DK2020 planen bygger partnerskaber med industri erhvervsliv og forsyningsselskaber. Klima og energiarbejdet skal bredes ud til hele samfundet, for at der sker en mærkbar positiv ændring i den grønne omstilling.
Samfundsmæssige udviklingstendenser, der påvirker energi
Befolkningstætheden øges
Borgerne rykker generelt tættere sammen i byerne, og efterlader landområderne med længere imellem bostederne. Der bliver derfor bedre plads på landet og mindre plads i byerne. Det giver byerne en langt mere tæt og kompakt bygningsmasse og flere tætte belægninger (befæstede arealer) til trafik og væresteder.
Det gør generelt byerne varmere, fordi materialerne suger varme til sig, og afgiver den langsomt. Den varme by kræver øget energiforbrug til køling.
Energiforbrug
På grund af urbaniseringen koncentreres energiforbruget i byerne. Det skyldes at flere og flere bor alene i byerne, at flere områder er oplyste om natten, at vi har flere elektroniske hjælpemidler, og at komfort ofte bruger energi. Bilerne bliver mindre og har lavere energiforbrug, men det opvejes af, at der bliver flere biler.
Mobilitet
Behovet for persontransport øges fortsat. Arbejdskraftsoplandene bliver større og pendlingsafstandene øges.
Der er således sket en gradvis stigning i afstanden mellem bopælsadressen og arbejdspladsen i Danmark, selvom over halvdelen af danskerne i arbejde har 10 km eller mindre til arbejde.
Bilen er fortsat det foretrukne transportmiddel, hvilket understøttes af lavere afgifter. Øget pendling og transport vil derfor skabe øget trængsel i mange byer og byregioner.
Ressourceknaphed
Den øgede økonomiske velstand og voksende befolkningstal i verden skaber et øget brug af naturressourcer.
Der er tegn på mangel på centrale naturressourcer. Samtidig er de blevet markant dyrere at udvinde. Det skaber behov for øget fokus på ressourceeffektiv produktion, energieffektivitet, genanvendelse og smartere forbrug.
De høje olie og naturgaspriser er en hjælp, idet de kan føre til mindre CO2-udledning og større energieffektivitet.
I Danmark er store arealer anvendt til by og jordbrugsdrift. Den øgede byudvikling med medfølgende behov for infrastruktur og tekniske anlæg presser natur- og landskabsressourcen, ligesom drikkevandsressourcen også udfordres mere og mere.
Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører Energi
Budgetaftale 2022
” Klima, bæredygtighed og DK2020”
Horsens står ligesom landets øvrige kommuner over for en omstilling til et bæredygtigt og klimarobust samfund. Vigtige og ambitiøse skridt er allerede taget bl.a. med DK2020-projektet, der forpligter kommunen til – geografisk set – at reducere drivhusgasudledningen med 70 % i 2030 og være CO2-neutrale i 2050 samt sikre kommunen mod bl.a. stormflod og ekstrem regn. Byrådet har samtidig vedtaget en fremsynet Strategi for Cirkulær Økonomi samt en Ressourceplan, hvor kommunen går forrest og sætter barren højt på bæredygtighedsområdet. I flere bygge- og anlægsprojekter arbejdes der desuden allerede nu efter cirkulære principper og med en høj grad af energieffektivisering.
I tråd med FN’s verdensmål ønsker forligspartierne at fastholde et målrettet fokus på klima og bæredygtighed til gavn for både nutidens og fremtiden generationer. Det kræver, at klima og bæredygtighed kontinuerligt tænkes ind i arbejdsopgaver, projekter og planlægning, og at der tænkes i synergier, så fx anlæg af nye veje automatisk indeholder klimasikring, ligesom brugen af materialer sker efter cirkulære principper. Samtidig skal relationer og samarbejde på tværs af bl.a. erhvervslivets brancher og uddannelsesområdet styrkes. Omstillingen af Horsens Kommune til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund kræver med andre ord, at der bliver skruet på samtlige knapper, at vi kontinuerligt flytter os i fællesskab, og at ambitionsniveauet konsekvent holdes højt.
Med det afsæt er forligspartierne enige om, at Horsens Kommune som samfund skal arbejde for at være klimaneutral allerede i 2030.
Arbejdet forankres i Klimasekretariatet.”
Problemformulering i forhold til energi
A: Der skal produceres langt mere vedvarende energi i kommunen, og det er arealkrævende.
B. Energiforbruget skal generelt reduceres, og energiforbruget skal effektiviseres.
A: Større fokus på energi- forbrug og effektivitet. Det gælder især ved drift af bygninger, ved transport, og i industriproduktionen.
B: Planlæg og forbrug efter princippet om cirkulær økonomi, så spildenergi opsamles og genbruges.
C: Ressourceoptimering, så forbruget af ”nye” råstoffer nedsættes og erstattes af forarbejdet genbrug og affald. Cirkulær Økonomi.
D: Sikre arealer til produktion af vedvarende energi. Solcelle og solfangermarker, Vindmøller, Biogas, Biomasse, energiskove/marker. (Træflis, Halm – Biomasse)
E: Brug af byens tage og facader til energiproduktion.
F: Indretning af byerne, så overophedning og behov for køling undgås. Lav skygge med træer, og grønne tage
G: Planlæg byerne, så transportbehovet reduceres, og sikre fremme af cyklende og gående trafik, sikre derefter kollektiv trafik hvor det giver mening.
H: Sikre at landområdernes afstande til kommunalservice og indkøb ikke bliver ekstra energiforbrugende i transport.
I: Øget areal til skovrejsning for at binde CO2 i skovene. I skoven bindes 8-13 tons CO2/ha/År
A: Energiforbruget til transport og hvilke tiltag der kan stoppe det øgede behov for transport. Mobilitet, Byer og Byggeri. Arbejdsmarked og Erhverv
B: Balancen imellem Kollektiv og Individuel transport. Mobilitet, Byer og Byggeri, Arbejdsmarked og Erhverv
C: Hvilke krav der kan stilles til byggeri i forhold til energieffektivitet i opførelsen, men særligt i driftsperioden. Byer og Byggeri, Arbejdsmarked og Erhverv
D: At få Cirkulær Økonomi ind som et grundprincip for fremtidens forbrug. Byer og Byggeri, Arbejdsmarked og Erhverv.
E: Hvilke arealer og hvordan fordelingen af arealer skal være til Landbrug, Skov, Vedvarende Energianlæg. Hvordan planlægger vi arealer til energiproduktion til eget forbrug.
F: Skal kommunen være selvforsynende med vedvarende energi i fremtiden, og hvad kræver det af arealer og hvor? Landskab og natur.
A: Fokus på produktion af vedvarende energi inden for kommunegrænsen
B: Fokus på energieffektivitet og nedsat energiforbrug, især i byggeriet/boligerne og i produktion/Erhvervslivet.
C: Sikre mindre behov for transport, og fremme cykler, gående og kollektiv trafik.
D: Højere krav til energieffektivitet/reduktion i byggematerialer, byggefasen og især til driften de næste mange år.
E: Krav til energiforbruget til byggematerialer, og krav til genbrug af nedbrydningsmaterialer. Brug af Cirkulær Økonomi – affald er fremtidens ressourcer.
F: Skovrejsning for at optage CO2 – Skov gemmer 8 - 13 tons CO2/ha/år.