Landskab og Natur

Landskab og natur er under pres

Vi bliver flere og flere indbyggere i Hor­sens Kommune. Det er en positiv udvikling for kommunen. Men det åbne land, landskaberne og den vilde natur, og dermed det vilde plante- og dyreliv, er under stort pres af ny byvækst i både byer og landsbyer, tekniske anlæg og vejanlæg. Dertil kommer, at landbruget dyrker store arealer intensivt.

Den intensive byudvikling, byfortætning og landbrugsdrift skaber færre og mere opsplittede naturområder, der igen påvirker den biologiske mangfoldighed og oplevelsen af landskaberne negativt.

Samtidig er ønsket om let adgang til grønne områder og natur et centralt tema i mange tilflytteres overvejelser, før de bosætter sig. Derfor er der stor efterspørgsel på brede naturtilbud, som både kan dække den daglige tur i nærheden af hjemmet og udflugterne til den helt særlige naturoplevelse. Og med en voksende befolkning, stiger efterspørgslen på adgang og brug af natur og landskab.

Planlægningen af de grønne og blå strukturer er hidtil kommet i sidste række, fordi fokus har ligget på byudvikling og infrastruktur. Det fokus blev ændret med Kommuneplan 2017, så de grønne og blå strukturer fremover skal vægtes ligeværdigt med byudvikling, infrastruktur og det åbne land i planlægningen.

Kortet viser udvidelse af Horsens by, Hatting, Lund og Egebjerg siden 2010.

Den grønne og blå struktur skal måles i fremtiden

Hidtil er der ikke blevet ”målt” på udviklingen af naturområder og landskaber i kommunen. Det er målet fremadrettet.

Selvom udviklingen af naturområder og landskaber er svære størrelser at måle på, vil vi gøre forsøget på baggrund af den viden, vi har.

Vores nyligt udarbejdet landskabsanalyse kan give svar på nogle af de udfordringer, der er i forhold til negative påvirkninger af landskabet, men også anbefalinger til, hvordan landskabet kan styrkes.

Staten og Danmarks Naturfredningsforening har gennemført forskellige målinger på især naturområdet. Denne viden kan også bruges i forhold til Horsens Kommune.

Samtidig er der på nationalt plan lavet kvalitative undersøgelser af, hvilken værdi både natur og landskab har for bosætning og friluftsliv. De kvalitative undersøgelser er ikke målbare, ligesom de heller ikke giver eksakt viden om Horsens Kommune. Men de er vigtige indikatorer for, at det betaler sig at vægte natur og landskab lige så højt som byudvikling i planlægningen.

Der genereres løbende ny viden og data, der også berører Horsens Kommune. Det er naturligvis nødvendigt at bearbejde denne viden. Derfor giver den ikke et eksakt billede af forholdene i Horsens Kommune.

I Forudsætningsredegørelse 2022 behandles Natur og Landskab derfor mere kvalitativt end kvantitativt. I fremtiden skal målingerne være mere kvantitative, så det bliver muligt at lave en historik og dermed monitorere udviklingen ud fra konkrete tal. Vi har medtaget den data vi er bekendt med og som kan give et billede af kommunens tilstand i forhold til landskab- og naturkvaliteter.

Fremtidige målinger

Ud fra den viden, vi har på nuværende tidspunkt, er der opstillet følgende liste med temaer, som der skal måles på i fremtiden i forhold til beskyttelsesaspektet:

• Antallet af rødlistede arter i Horsens Kommune (opgørelse fra Miljø- og Fødevarestyrelsen)
• Bevaringsværdige landskaber, der er inddraget til byvækst (GIS-opmåling)
• Stigning/fald i andelen af areal, hvor der er løvskov (GIS-opmåling)
• Andelen af kommunale grønne arealer i byer og det åbne land, der plejes ekstensivt af hensyn til at sikre bedre livsbetingelser for den vilde natur

I forhold til benyttelsesaspektet – den rekreative brug af natur og landskaber – skal det undersøges nærmere, hvordan der kan måles. Det er umiddelbart mere tilgængeligt at foretage kvalitative undersøgelser af, hvor mange borgere, der bruger naturen og landskaberne – og hvordan og hvornår. Men der kan opstilles temaer, der giver et mere eksakt billede af de fysiske anlæg, der understøtter den rekreative brug af naturen:

• Udvikling i antal rekreative stier (Gang, cykel, ride o.lign.)
• Udvikling i antal fysiske anlæg (MBT-baner, legepladser, badeanlæg o.lign.)
• Udvikling i adgang til naturområder (parkering, shelters, opholdsarealer o.lign.)

Der kan komme flere temaer, efterhånden som vi bliver klogere og bedre til at måle udviklingen.

I det følgende gennemgås en række forudsætninger, der påvirker planlægningen for landskabet og naturen.

Arealressourcer

Opgørelsen viser, at landbrug i Horsens kommune består af 58% af det samlede areal.

Ud fra målingerne er landbrugsarealet og arealer til skov reduceret siden 2011, mens områderne udlagt til byggeri og vejnet er steget tilsvarende.

Sammenligner vi med nabokommunerne ser vi samme tendenser, hvor mere og mere landbrugsjord inddrages til fordel for byvækst og infrastruktur.

Naturkapital i Horsens Kommune

En metode til at sammenligne naturværdien mellem kommuner, er via en kommunes naturkapital. Naturkapitalindekset er udviklet i samarbejde mellem forskere fra Aarhus universitet og Danmarks Naturfredningsforening, på baggrund af det nationale biodiversitetskort. Ved beregning af naturkapitalen gives naturen en score mellem 0 og 100 point. Jo flere point, jo højere naturkapital. Naturen i Horsens Kommune scorer 26 point i 2015, men er faldet til 24 i 2020. Kommunen er gået fra en rangering på 37 til en rangering på 43 på den landsdækkende liste. På førstepladsen er Fanø Kommune med 87 point, mens Rødovre Kommunen har naturen med den laveste scorer (7 point). Beregningen af naturkapitalen bygger på data fra Miljøstyrelsens biodiversitetskort. Beregningsgrundlaget for naturkapital i 2015 er ikke helt den samme som i 2020, så tallene er ikke direkte sammenlignelige. Det viser dog et klart billede af, at der er potentiale for forbedring.

Forskerne fra Aarhus Universitet har sammenlignet, hvor store naturarealer de enkelte kommuner har fordelt på naturtyper, samt hvor god biodiversiteten er for de enkelte naturtyper. Undersøgelsen peger på følgende indsatser til forbedring af biodiversiteten:

 

• Beskytte de gamle løvskove, de næringsfattige vådområder, heder og græslandsbakker og de dynamiske kyster med klitter og strandenge.
• beskytte den værdifulde natur mod randpåvirkninger fra landbrugsdriften og mod effekten af fragmenteringen.
• Udlægning af ny natur, som ikke fungerer ved sammenbinding af og buffer for eksisterende naturområder.

Beregning af naturkapital 2015, https://biodiversitet.nu/naturkapital

Beregning af naturkapital 2020, https://biodiversitet.nu/naturkapital

Landskabsplan for Horsens Kommune

Landskabsplan for Horsens Kommune blev gennemført i 2016 og 2018. Landskabsplanen er baseret på en fladedækkende landskabsanalyse af hele kommunens landskab. Planen indeholder dermed information om landskabet i alle dele af kommunen.

Viden omfatter landskabets særlige karaktertræk og kvaliteter, opmærksomhed i forhold til landskabets sårbarhed eller kapacitet til ændringer, samt anbefalinger til hvordan landskabsinteressen kan varetages ved forskellige typer ændringer.

Generelt er alle landskabsområder sårbare over for byvækst og etablering af tekniske anlæg og veje. Men også skovrejsning, landbrugsbyggeri og andet byggeri kan påvirke landskabsområderne negativt. Derfor er det vigtigt at inddrage de landskabelige interesser i byudviklingen.

Landskabsplanen blev implementeret i Kommuneplan 2021-2033. Ordet ”Landskab”, er i landskabsplanen defineret som samspillet mellem geologisk betingede landskabstræk og kulturbetingede landskabstræk, der i sammenhæng eller hver for sig giver nogle rumlige og visuelle

Landskabsanalysen kan ses her.

Ovenstående viser, at Horsens kommune er inddelt i 17 forskellige landskabsområder.

Biodiversitetsstrategi 2020

Horsens kommune har i 2020 udarbejdet en strategi for biodiversitet. Kommunen har via den kommunale planlægning stor indflydelse på, hvordan landarealet anvendes og udvikles. Derfor har kommunen også et stort ansvar for, at naturværdier bevares, efterhånden som byen vokser, og virksomheder udvider, samt at der gøres plads til naturen i byzonen.

Tilbagegangen i biodiversiteten kan dog ikke stoppes af kommunen og øvrige offentlige institutioner alene. Langt de fleste sjældne og truede arter findes nemlig i den beskyttede natur ude i det åbne land. Her er størstedelen af arealerne ejet af privatpersoner eller virksomheder som f.eks. landbrug. Private haver og grønne områder i erhvervsområder dækker mange millioner kvadratmeter spredt over hele kommunen. Med små ændringer – og uden store omkostninger – kan de private grønne områder i byen blive oaser med plads til vilde planter, sommerfugle og bier. Det er helt afgørende, at vi løser opgaven i fællesskab med dem der ejer jorden. Uden deres frivillige indsats kan vores mission ikke lykkes.

Friluftstrategi

Horsens kommune har med udarbejdelse af Friluftstrategien ”Udeliv for alle” en vision om at støtte flere borgere i at være aktive udendørs. Vi vil skabe mulighed for aktiviteter ude i fri luft med leg, læring, bevægelse og ophold på land og til vands. Initiativer rettet mod borgeren gavner også gæsten og turisten. Skilte, der viser vej til Nørrestrand, viser også besøgende vejen til en naturoplevelse. Bænke på udsigtspunkter kan i lige så høj grad benyttes af borgere som af en familie på ferie i kommunen. Tilsvarende glæder nye udendørs klasseværelser ved den lokale skole eller udvidelse af stinettet i et nærområde både os, som allerede bor i kvarteret, samt dem der flytter til.

Mange børn og unge er naturfremmede og fattige på naturoplevelser. Dette gælder på landsplan. Naturfremmedhed er en udfordring, fordi uden kendskab til naturen kan det være svært at passe på natur og klima. Leg udenfor giver naturlig læring. Med klasseværelser og læringsrum i friluftsområder kan undervisning gennem friluftsliv fremme kendskab til dyr, planter og naturforhold.

Skov

Det samlede skovareal i Horsens Kommune er ca. 8000 ha, svarende til 15% af kommunens areal.

Forskning peger på, at der er stor værdi i at bevare oprindelig eller gammel skov. De mest truede arter er knyttet til meget gammel skov med vådområder, skovlysninger, veterantræer og dødt ved. Ved etablering af ny skov anbefales det, at der plantes hjemmehørende træer, så som løvskov.

Horsens Kommune ejer i dag 246 ha skovarealer. Heraf er 68% med løvtræer, 8% med nåletræ og 24% med krat eller ubevokset (f.eks. moseområder inde i skoven).

 

I perioden fra 2012 til 2022 er der plantet 14 ha skov på kommunens ejendomme. Tilplantningen er sket med egetræer indblandet mange andre løvtræarter og nogle fyr og graner.

Verdensmål, der berører landskab og natur

Hvordan kan planlægningen for landskab og natur i Horsens Kommune understøtte verdensmålene?

Muligheden for at komme ud i naturen styrker borgernes Sundhed og Trivsel. Ved at tage særligt hensyn til vores grundvandsressourcer, sikres Rent vand til både borgerne i kommunen – og nabokommunerne.

Det åbne land skaber mulighed for placering af vindmøller, biogasanlæg, solcelleparker og lignende Bæredygtige energianlæg. De skal dog placeres med respekt for borgernes Sundhed og Trivsel.

Planlægningen skal fokusere på at skabe Bæredygtige byer og lokalsamfund. Det gøres ved at skabe attraktive bosætningsmuligheder ved byomdannelse og byfortætning fremfor byvækst, for at spare på arealressourcerne. Det kan samtidig være med til at fokusere på Ansvarligt forbrug og Produktion, idet naturområderne skånes for belastning fra byvækst.

Natur- og landskabsarealer kan indgå i løsninger i Klimaindsatsen i forhold til klimaændringer. Planlægning for naturområder på havet kan være med til at sikre et bæredygtigt Liv i havet.

Naturen og landskaberne er vigtige faktorer i forhold til at styrke biodiversitet og kan derfor være med til at sikre vigtige økosystemer og fødekæder for dyre- og plantelivet, både på land og i havet.

Horsens Kommune kan indgå i forpligtende Partnerskaber for handling for at sikre, at verdensmålene nås.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører landskab og natur

Urbanisering:

Over hele verden øges tilflytningerne til de store byer, fordi de skaber en høj økonomisk vækst, tiltrækker virksomheder, investeringer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, højtuddannede borgere, arbejdspladser – og dermed mennesker.

Urbaniseringen tager også fart i Danmark. Selvom en relativ lille andel af befolkningen i Danmark bor i de største byer sammenlignet med andre europæiske byer, er Danmark et af de lande, der de seneste år har oplevet den største relative flytning fra landområder til byer i EU. Det er især de største danske byer, og byregionerne omkring dem, der oplever tilvæksten.

Urbaniseringen er også med til at øge konkurrencen mellem byerne om at tiltrække vækst. Derfor må byerne gøre sig så konkurrencedygtige som muligt for at klare sig.

I Horsens Kommune ses det ved den store befolkningstilvækst, der har været i og omkring Horsens by– og forventes at være fremover. Det kræver nye arealer til byudvikling – og det presser landskaberne og naturarealerne.

 

Tab af biodiversitet:

Den intensive udnyttelse af jordens ressourcer presser naturens mangfoldighed, hvilket betyder, at mange plante- og dyrearter enten er truede eller er uddøde. Hovedparten af tabet af arter skyldes således menneskelige aktiviteter.

Når plante- og dyrearter uddør, mister vi vigtige brikker i økosystemer, der på sigt kan få betydning for vores egen overlevelse.

Danmark er et tætbefolket land, og udbygningen af byer og infrastruktur samt den erhvervsmæssige udnyttelse af jorden vil fortsat påvirke natur og landskab, hvis ikke der igangsættes indsatser i forhold til at sikre biodiversiteten.

I Horsens Kommune ses det bl.a. ved at især Horsens by og de omliggende lokalcenterbyer vokser. Dermed inddrages der løbende åbent land til byudvikling, hvilket påvirker mulighederne for, at både dyr og planter kan sprede sig. Horsens Kommune har et stort antal dyre- og plantearter, der er truet af udryddelse.

 

Klimaændringer:

De globale CO₂-udledninger stiger, og der er bred enighed blandt forskere om, at det er med til at påvirke klimaet.

Øgede vandstande og ekstremt vejr bliver mere almindeligt – også i Danmark.

Globalt skaber klimaændringerne risiko for fødevare- og ressourcekriser, stigende fattigdom, øget migration og sikkerhedskriser.

I Horsens Kommune ses det ved, at der de senere år har været flere tilfælde af ekstreme vejrhændelser i form af kraftige skybrud og forhøjet vandstand/oversvømmelser. Flere områder i kommunen er udpeget som risikoområder, hvor der kan ske oversvømmelser.

 

Ressourceknaphed:

Den øgede økonomiske velstand og voksende befolkningstal i verden skaber et øget brug af naturressourcer.

Der er tegn på mangel på centrale naturressourcer. Samtidig er de blevet markant dyrere at udvinde. Det skaber behov for øget fokus på ressourceeffektiv produktion, energi-effektivitet, genanvendelse og smartere forbrug.

Vi står lige nu over for et akut behov for at omlægge vores varmeforsyning, mv., grundet markant stigende priser på naturgas. Behovet for at være selvforsynende med energi er dermed større end nogensinde.

I Danmark er store arealer anvendt til by og jordbrugsdrift. Den øgede byudvikling med medfølgende behov for infrastruktur og tekniske anlæg presser natur- og landskabsressourcen, ligesom drikkevandsressourcen også udfordres mere og mere.

I Horsens Kommune ses det ved at behovet for at etablere ny by og infrastruktur til de mange tilflyttere presser arealressourcerne. Flere landskaber er negativt påvirket af den store byvækst, veje og tekniske anlæg.

Nationale interesser med indflydelse på landskab og natur:

Uddrag fra Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning

”De nationale interesser i kommuneplanlægningen er med aftalen om den moderniserede planlov indsnævret og fokuseret for at give kommunalbestyrelserne større frihed og klarere rammer for den fysiske planlægning.”

Det er en national interesse, at der foretages en afvejning i forhold til arealanvendelse, da ressourcen er eftertragtet. I afvejningen skal der tages hensyn til natur- og miljø samtidige med hensyn til levevilkår for både dyr og mennesker. Staten har derfor en øget opmærksomhed på Natur- og miljø, hvor der stilles krav om, at kommune ikke udlægger flere områder til byvækst end der er redegjort et behov for.

Staten stiller ligeledes krav om, at kommune sikrer en forstærket indsats for større og sammenhængende naturområder. Dette betyder konkret, at der i kommuneplan 2021- 2033 er udpeget areal til reservation af større sammenhængende landskaber og økologiske forbindelser.

Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører landskab og natur

Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører landskab og natur

Budgetaftale 2022

Følgende uddrag af budgetaftalen vurderes at berøre planlægningen for landskab og natur:

”Nye daginstitutioner i vækstområder

Forligspartierne er enige om, at der i sydbyen konkret bygges ny daginstitution i Højvang tæt på naturen omkring Boller Overskov.” (side 16)

”Legeplads og aktiviteter i Bakkelunden

Med inspiration fra eksempelvis Juelsminde Naturlegeplads ønsker forligspartierne – bl.a. ved at etablere en stor, attraktiv og varieret legeplads med gode picnicfaciliteter – at gøre Bakkelunden til et velbesøgt udflugtsmål for særligt børn og familie.” (Side 36).

”Biodiversitet og Danmarks Vildeste Kommune

I forlængelse af Horsens Kommunes ambitioner om at blive Danmarks Vildeste Kommune med urørt skov og vilde grøfter og skabe nye levesteder for både planter og dyr er forligspartierne enige om, at der konkret skal igangsættes biodiversitetsprojekter i bl.a. Sdr. Vissing og Tyrsted ved Boller Overskov og generelt såes hjemmehørende blomsterfrø på kommunale arealer, herunder i Bygholm Bakker, i rundkørsler m.v.

… Endelig skal der igangsættes dialog med lodsejere omkring Nørrestrand med henblik på at opkøbe jord, der kan omlægges til natur. Finansiering kan med fordel ske gennem naturfonde.” (side 39).

”Styrkelse af den samlede indsats for klima, bæredygtighed og biodiversitet

For at understøtte udviklingen yderligere ansættes en tværgående klima- og bæredygtighedschef, der skal stå i spidsen for at nå i mål med de mange forskellige indsatser samt sikre at klima, bæredygtighed og biodiversitet tænkes ind i projekter og planer på tværs af alle kommunens direktørområder og projekter. Den pågældende skal indgå i et samarbejde med stadsarkitekten i forhold til udmøntning af kommuneplanens bestemmelser.” (side 39)

”Skovrejsning

Forligspartierne ønsker, at Horsens Kommune opkøber relevante områder til skovrejsning – bl.a. i området mod Vær. Dertil skal der laves en grøn udviklingsplan, der beskriver muligheder og planer (for skovrejsning) for de kommende fem år, samt hvor og hvordan Horsens Kommune kan opkøbe landbrugsjord, der kan omlægges til natur. Konkret skal mulighederne for skovrejsning mellem Hatting og Østerhåb undersøges, og det samme skal mulighederne for at etablere en ny type kolonihaver i området, der skal være reserveret til vilde haver, frugtlunde eller til at dyrke permakultur.” (side 41)

”Horsens Fjord som turistdestination

Forligspartierne er derfor enige om, at fjorden har et stort potentiale for at tiltrække mange gæster hele året og ønsker, at Destination Kystlandet udarbejder en plan for området, der kan vise vejen til at sætte Horsens Fjord på det internationale landkort som en ny, stærk outdoordestination i Danmark.” (side 43).

”Husodde Strand

Derudover er projektet med at skabe faciliteter for surfere og vinterbadere nu så langt, at der kan igangsættes udarbejdelse af et forslag til lokalplan. Forligspartierne er indstillet på at tilvejebringe finansiering på 6 mio. kr. når og såfremt, der forelægger plangrundlag samt Kystdirektoratets godkendelse.” (side 43).

”GudenåStien

De syv kommuner i GudenåSamarbejdet er enige om at arbejde for realiseringen af en samlet sti langs Gudenåen, som når, den står færdig, vil kunne udgøre en ca. 170 km lang, ensartet 44 afmærket vandrerute med tilhørende faciliteter og formidling. På turen oplever publikum helt unikt Danmarks længste å, fra den pibler ud som kilde i Tinnet Krat, til den som en flod løber ud i Randers Fjord. I Horsens Kommune slynger Gudenåen sig fra Bredvad i syd, forbi den Genfundne Bro og Vestbirk og op til Klostermølle og Ny Vissing Kloster.” (side 43).

”Boller Landskab

Forligspartierne er enige om at realisere næste projekt i helhedsplanen på en ca. 8 hektar stor mark ved Tyrsted. Her vil Horsens Kommune i samarbejde med beboere, grundejerforeninger, skole og institutioner i området omdanne arealet til et rekreativt naturområde med masser af biodiversitet til gavn for både natur og brugere. På arealet etableres bl.a. shelter, bålplads, indhegning med dyr og borde-/bænkesæt. Arbejdet skal ske i en tæt dialog med Børne- og Uddannelsesområdet for at sikre sammenhæng med behov og muligheder hos skoler og dagtilbud.” (side 44).

”Børneskov i Rugballegård Skov

Med skovrejsningen i det nye Rugballegård Skov skabes muligheden for at etablere en børneskov i Horsens Kommune.” (side 55).

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025 betyder det, at natur og friluftsliv – herunder stiforbindelser og faciliteter - skal have et stort fokus. De konkrete projekter, som er beskrevet i budgetaftalen, skal indarbejdes i kommuneplanen, i det omfang det er muligt.

Det peger også på, at der skal udarbejdes en Naturtjek og konkrete biodiversitetsprojekter til opfyldelse af Horsens Kommunes ambitioner, om at blive Danmarks Vildeste Kommune.

For et godt liv i et bæredygtigt fællesskab - Fælles arbejdsgrundlag for Horsens Byråd 2022-2025

Følgende uddrag af det fælles arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for landskab og natur:

”Det fælles udgangspunkt:

Men mest af alt, så giver væksten os bedre muligheder for at investere i fremtiden og få en øget kvalitet i hele Horsens Kommune. Til at sikre endnu bedre forhold for og i vores natur, på vores skoler og dagtilbud, plejehjem, bosteder og sociale tilbud, til at skabe nye dejlige områder, unikke oplevelser, kultur- og fritidstilbud og meget mere. Alt det, der også får folk til at flytte til og blive boende i kommunen.”

”Bæredygtig vækst og udvikling:

Vi skal stå sammen om at skabe kvalitetsløsninger på en lang række områder. Løsninger, der er gode for klimaet, der styrker sammenhængskraften på tværs af hele kommunen, der giver bedre plads til biodiversiteten og forbedrer adgangen til naturen.”

”…. det er kvaliteten i kommunen, den gode hverdag, den levende by og adgangen til den flotte natur, der skal få endnu flere til at flytte til og blive boende i Horsens.”

” Derfor vil vi:

• Prioritere en rig og varieret natur i hele kommunen
• Forbedre forholdene i og omkring Horsens Fjord og kommunens mange søer, åer og vandløb til glæde og gavn for mennesker, dyr og planter
• Sikre, at kommunens fysiske udvikling sker med blik for høj kvalitet, langtidsplanlægning, spændende bymiljøer med grønne områder og lommer, intelligente løsninger og med respekt for områdets unikke natur”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal fokuseres på, hvad natur er for en størrelse – og hvordan benyttelse og beskyttelse skal prioriteres, så både behovet for friluftsliv og hensynet til den vilde flora og fauna tilgodeses.

Biodiversitetsstrategi 2020

Følgende uddrag af det Biodiversitetsstrategien vurderes at berøre planlægningen for landskab og natur:

”Horsens Kommune vil styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur ved at:

• Understøtte udviklingen af en højere biodiversitet gennem den kommunale planlægning.”

”I arbejdet med at øge biodiversiteten, skal der især være fokus på at:

• Sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel værdifuld natur
• Beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur”

”I den kommunale planlægning er arealer en knap ressource, som vi skal anvende så optimalt som muligt. Der er samtidig mange forskellige ønsker og interesser, som skal balanceres i planlægningen. Biodiversitet og natur er blot én blandt mange interesser, og opfattes traditionelt set ikke som noget, der skaber økonomisk vækst. Nyere undersøgelser har dog vist, at grønne næromgivelser påvirker boligpriserne positivt og dermed er en økonomisk faktor.”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal fokuseres på, at reservere arealer til forskellige naturværdier, der gavner vilde planter og dyr. Ydermere skal det sikres, at der i planlægningen af boligområder mv., gøres plads til levesteder for vilde planter og dyr.

Sundhedspolitik 2020-2021

Følgende uddrag af det Sundhedspolitikken vurderes at berøre planlægningen for landskab og natur:

”Mål 3 – Natur og kultur som ramme for sundhedsfremme:

• Sikre adgang til natur og kulturressourcer for alle også borgere med særlige behov”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal fokuseres på natur og friluftsliv.

Friluftsstrategi for Horsens Kommune - Udeliv for alle 2020

Følgende uddrag af det Friluftstrategien vurderes at berøre planlægningen for landskab og natur:

”Udvikle flere friluftsområder og friluftsmuligheder samt understøttende faciliteter

Skabe lettere adgange til, i og mellem friluftsområder.”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal fokuseres på adgang til natur og friluftsliv samt planlægning for flere områder og grønne kiler.

Bosætningsstrategi 2020-2023

”Boliger og boligområder, der matcher målgruppens ønsker

• Udvikle attraktive boligområder i og omkring Horsens med nærhed til midtbyen og naturen
• Sikre gode og trygge cykelforbindelser mellem bolig og dagtilbud, skoler, by og fritidsinteresser
• Sikre udbud af boliger i bynær natur, hvor livet på landet kan kombineres med at være tæt på byen

”Naturoplevelser

• Synliggøre og oplyse om adgangen til naturen
• Sikre gode forhold for brug af naturen til outdoor-aktiviteter for både voksne og børn”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 betyder det, at der skal fokuseres på adgang til natur og friluftsliv samt planlægning for flere områder og grønne kiler. Ydermere skal der fokuseres på optimering af stiforbindelser.

Problemformulering i forhold til landskab og natur

Natur er ikke bare natur….

Mange borgere lægger vægt på at kunne bo tæt på og færdes i ”naturen”. Men ”naturen” er ikke bare natur. I den fysiske planlægning arbejdes der med mange forskellige typologier – og flere af dem overlapper hinanden.

I det følgende er samlet de mest almindelige typologier, som er vidt forskellige i udgangspunktet. Fælles for dem er, at der er tale om grønne rum, som borgerne oplever og færdes i i dagligdagen – og som ikke mindst fungerer som levesteder og spredningskorridorer for både dyre- og plantearter:

Haver: De private haver og fælles friarealer fungerer ikke kun som private rekreative grønne rum for de mennesker, der bor der. De fungerer også som levested for mange fugle og mindre pattedyr. Større sammenhængende net af haver fungerer også som spredningskorridor for dyrene.

Gamle træer: Gamle træer er ikke bare et smukt syn, men skaber også læ og skygge, ligesom de er levesteder for f.eks. fugle, flagermus, svampe, egern og insekter. Gamle træer, der er helt eller delvist døde udgør særligt vigtige levesteder for mange organismer og arter, der nedbryder de døde træer.

Lommepark: Et mindre, grønt område, der er placeret i et byrum. Det kan f.eks. være en lille park i et hul i en facaderække, ubebyggede grunde og lignende.

Bypark: En park beliggende i byen til rekreativ brug, mest med lavt udfoldelsesniveau, f.eks. siddemuligheder, legepladser, rekreation o.lign. Plejeniveauet er ofte højt.

Rekreativt, grønt område: Et område, der er udlagt og forbeholdt rekreativ brug med relative store udfoldelsesmuligheder, f.eks. leg, boldspil, ophold o.lign. Plejeniveauet er ofte lavere end i byparker.

Grøn kile: Et grønt område, der adskiller bebyggede områder og på den måde skaber luft og mulighed for rekreativ brug

Skov: Levested og forbindelseskorridor for dyr og planter, omsætning af CO₂ til O², beskyttelse af sårbare grundvandsressourcer, rekreativt grønt område for borgere og turister.

§ 3-natur: Områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det vil sige naturlige søer, udpegede vandløb, heder, strandenge og strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der er et generelt forbud mod at ændre tilstanden af de beskyttede områder, når de er større end 2.500 m² (dog 100 m² for søer), eller ligger sammen med andre naturbeskyttede områder og tilsammen er større end 2.500 m². Søer mindre end 100 m² er også beskyttede, hvis de ligger i en af de andre beskyttede naturtyper, der er større end 2.500 m² eller hvis søen indgår som en del af et beskyttet vandløb.

Ruderater: Områder, der tidligere har været anvendt til f.eks. lossepladser og baneterræner. Som regel er jorden ubeskyttet og fattig på kvælstof og kan udvikle sig til unikke levesteder for et væld af arter. Områderne består af næringsfattige miljøer, hvor arter af nøjsomme planter og varmekrævende insekter indvandrer.

 

 

Natura 2000: Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der 252 Natura 2000-områder, hvoraf 5 ligger helt eller delvist i Horsens Kommune:

• Natura 2000-område nr. 52, Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå
• Natura 2000-område nr. 53, Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov
• Natura 2000-område nr. 54, Yding Skov og Ejer Skov
• Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave
• Natura 2000-område nr. 236, Bygholm Ådal

Ramsar-, EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder: Disse områder udgør en delmængde af de internationale naturbeskyttelsesområder. Det er vådområder, som sjældne eller truede arter af fugle er knyttet til og afhængige af. Områderne har derfor international betydning. Mange af Ramsar-områderne findes på havet og i Horsens Kommune er Horsens Fjord og Endelave udpeget.

Landskabsområde: Landskabet er rammen om vores liv og hverdag. Det er i landskabet, at vores by, vores bolig eller vores erhverv ligger, og det er i landskabet, at mange tilbringer fritid eller ferier. Alle arealer i kommunen indgår således i et landskab – også byområderne. Men den traditionelle opfattelse af landskaberne er, at de ”ligger i naturen.”

Horsens Kommune har udarbejdet en landskabsplan, hvor hele kommunen er blevet inddelt i 17 overordnede landskaber. Landskaberne er defineret ud fra samspillet mellem geologisk betingede karaktertræk, kulturbetingede karaktertræk samt rumlige og visuelle karaktertræk.

Bevaringsværdigt landskab: Arealer, der skal udpeges i kommuneplanlægningen ifølge planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16.

Bevaringsværdige landskaber er landskaber, der er særligt karakteristiske og værdifulde på baggrund af deres naturgrundlag (terræn, jordtype etc.), kulturgrundlag (byggeri, skov, landbrug etc.), og/eller rumlige og visuelle fremtoning. Og hvor det vurderes, at landskabet er så vigtigt, at der ikke skal bygges nyt, anlægges nye veje, opstilles master og højspændingsledninger, plantes skov osv. Det vil sige, at der ikke må ske nye tiltag, der ændrer på landskabets karakter og udseende.

Større sammenhængende landskaber: Arealer, der skal udpeges i kommuneplanlægningen ifølge planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16.

Større sammenhængende landskaber er landskaber, der er behov for at beskytte pga. de fysiske og visuelle sammenhænge mellem de bevaringsværdige landskaber, fordi de er potentielt værdifulde og/eller fordi de er eller ønskes uberørt af byudvikling, tekniske anlæg o.lign.

Inspiration - Publikationer med fokus på landskab og natur

Byliv, der betaler sig

Naturstyrelsen gennemførte i 2013 i samarbejde med Kildbjerg Ry A/S, Århus Kommune og By & Havn projektet Byliv der betaler sig. Projektet har med udgangspunkt i fire konkrete cases beregnet udgifter, gevinster og afkast af investeringer i forskellige former for byliv.

En af projektets hovedkonklusioner er, at der kan skabes meget store værdier for grundejerne, når nye boligområder planlægges nøje i sammenhæng med grønne områder. Projektet opstiller en række tommelfingerregler, der bl.a. viser, at både nærheden til parker, bynære naturarealer og kysten får huspriserne til at stige.

Illustration fra publikationen Byliv, der betaler sig

Naturkapital kort, Danmarks Naturfredningsforening og Århus Universitet

DN offentliggjorde i januar 2017 en rapport, udarbejdet i samarbejde med Århus Universitet om naturkapitalen i de danske kommuner. Rapporten indeholder en kortlægning, der opgør hvor meget de forskellige naturtyper fylder i de enkelte kommuner, og hvor god kvaliteten af dem er.

For hver kommune er der udarbejdet et diagram, der ud af x-aksen viser fordelingen af forskellige arealnaturtyper i kommunen, og op af y-aksen viser den gennemsnitlige naturværdi af kommunens arealnaturtyper. Diagrammet viser et beregnet, samlet pointtal for kommunen, hvor 100 svarer til, at hele kommunen var natur. Beregningerne bygger på informationerne i det nationale biodiversitetskort

Horsens Kommune ligger i rapporten på en 35. plads ud af de 98 danske kommuner med en score på 26 point ud af 100 mulige. Men rapporten viser også, at Horsens Kommune rummer naturværdier, der har betydning ud over kommunegrænsen. Det handler både om skove, hede/overdrev, eng og mose, samt søer.

 

Sæt pris på naturen

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet udgav i juni 2018 bogen Sæt pris på naturen. Bogen handler om, hvordan man kan værdisætte natur- og miljøgoder og baserer sig på flere års forskning inden for feltet.

Formålet med bogen er at bidrage med øget viden om de negative og positive effekter på miljø og natur, som følger af samfundets aktiviteter og politiske beslutninger. Ønsket er, at naturens værdi løftes ind i det politiske beslutningsgrundlag.

I bogen fokuseres der blandt andet på den rekreative værdi af de danske naturområder. Værdien er, ikke overraskende, høj i de tættest befolkede dele af Danmark – herunder Horsens Kommune. Der fokuseres også på naturbeskyttelse og sikring af biodiversitet, ligesom der fokuseres på de nødvendige politiske beslutninger. Endelig fokuseres der på konkrete metoder til værdisætning af miljøgoder.