Socio-økonomiske forhold

Planlægning for alle borgere

De socio-økonomiske forhold i kommunen berører også den fysiske planlægning. Det handler om, hvem vi planlægger for: Borgerne, der alle har deres hverdag i kommunen, men har vidt forskellige livsgrundlag og levevilkår. Det handler også om, hvordan den fysiske planlægning kan understøtte udviklingen af en attraktiv kommune, der både kan tiltrække og fastholde borgere, uddannelser og arbejdspladser.

Under de socio-økonomiske forhold belyses den socio-økonomiske status, indkomst, uddannelsesniveau og sundhed.

Socio-økonomisk status

Antallet af beskæftigede over 16 år er stigende, efter et fald i årene lige efter finanskrisen. Den samme udvikling, dog med modsat fortegn, ses i antallet af arbejdsløse, der steg i årene efter finanskrisen, men faldt fra 2012. Der er et stykke vej, inden arbejdsløsheden når ned på 2008-niveau. Antallet af personer, der står uden for arbejdsmarkedet, det vil sige pensionister, studerende m.fl., stiger.

Overordnet set viser der sig det samme udviklingsmønster i nabokommunerne.

 

Udviklingen i offentlig forsørgede i Horsens Kommune viser, at der er relativ størst vækst i antallet af SU-modtagere i perioden, mens antallet af personer, der går på pension er faldende. Overordnet set viser der sig det samme udviklingsmønster i nabokommunerne.

 

Indkomst

I forhold til den disponible indkomst blandt de 25 til 69-årige i Horsens Kommune, er der forholdsmæssigt flest med en indkomst under 300.000 kr. i 2020. Ser man på udviklingen fra 2011 til 2020, er der en markant stigning i indkomster over 250.000 kr., og et tilsvarende fald blandt personer med disponible indkomster mellem 50.000 og 150.000 kr.

Ser man på udviklingen i den gennemsnitlige indkomst i perioden fra 2011 til 2020, stiger den i Horsens Kommune. Sammenligner man med udviklingen i nabokommunerne, kan man se, at indkomsten og stigningen generelt er lavere i Horsens Kommune, selvom den udvikler sig positivt. Lønniveauet i Horsens Kommune er endvidere lavere end landsgennemsnittet.

Uddannelsesniveau

Blandt de 25 til 69-årige i Horsens Kommune er der flest, der har grundskole, gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelser som højeste gennemførte uddannelse. I forhold til videregående uddannelser er der flest med en mellemlang videregående uddannelse. De 25 til 39-årige har et højere uddannelsesniveau end de 40 til 69-årige. Det fremstår, at de 25-39 generelt vælger en længere uddannelse end sine ældre medborgere. Der er sket en markant stigning i antal borgere, der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse de seneste år.

Sammenligner man med nabokommunerne, er uddannelsesniveauet i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg højere end i Horsens Kommune, mens det er lavere i Hedensted og Randers. Uddannelsesniveauet i Horsens ligger lavere end landsgennemsnittet.

Sundhed

Den forventede middellevetid for de børn i Horsens Kommune, der er født i perioden 2017 til 2021, er 81,1 år. Det er lidt lavere end nabokommunerne med undtagelse af Randers Kommune. Gennemsnitslevealderen i Horsens Kommune er lavere end landsgennemsnittet.

Borgerne i Horsens kommuner har i gennemsnit 7,6 besøg hos familielægen om året, hvilket er gennemsnitligt sammenlignet med nabokommunerne. Antallet af besøg er flest i Randers Kommune. Borgerne i Horsens Kommune har i gennemsnit færre besøg end landsgennemsnittet.

Verdensmål, der berører den socio-økonomiske status

Hvordan kan planlægning omkring den socio-økonomiske udvikling i Horsens Kommune understøtte verdensmålene?

Når vi planlægger for Horsens Kommune, skal vi have fokus på, at kommunen er attraktiv for både borgere og virksomheder. Det skal sikre, at der skabes både gode jobs til alle og dermed grobund for økonomisk vækst. Det er også forudsætningen for at afskaffe fattigdom og mindske uligheden. Vi skal planlægge, så der indbydes til at bevæge sig, og så der skabes god og nem adgang til de rekreative områder. Det skaber grundlag for sunde borgere.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører den socio-økonomiske udvikling

Segregering

Folk vælger i højere grad at bo sammen med andre, der kulturelt, socialt og økonomisk ligner dem selv. Det giver homogene kvarterer i byen. Det påvirker byens sociale sammenhængskraft og mangfoldighed, fordi forskellige grupper ikke bosætter sig med hinanden og derfor ikke deler fællesskaber med hinanden. På skoleområdet tyder det på, at segregeringen har en negativ effekt på fremtidige løn- og uddannelsesniveau hos børn med mindre ressourcestærke forældre. En differentieret elevsammensætning, kan derfor være udslagsgivende for det generelle uddannelsesniveauet og sammenhængskraften i kommunen. I Danmark er segregeringen fortsat størst i København og de øvrige store danske byer.

I Horsens Kommune ses det ved, at der er tendenser til, at folk med samme indkomster og uddannelsesmæssige baggrunde bor i samme områder. Det er mest udbredt i Horsens by.

Kommunale politikker og strategier, der peger på, hvordan den fysiske planlægning kan understøtte den socio-økonomiske udvikling

Budgetaftale 2022

Følgende uddrag af budgetaftalen vurderes at berøre en planlægning, der understøtter den socioøkonomiske status:

”Ældrevenlige boliger i lokalområdet

I de seneste år har Horsens Kommune – i dialog med de lokale almene boligorganisationer – arbejdet for at skabe bedre muligheder for, at ældre kan blive i deres lokalområde, når behovet for en mere ældrevenlig bolig opstår.”

”Boliger til Hjemløse

Forligspartierne er enige om, at der fortsat skal være fokus på strategien Housing First, der skal sikre boliger til hjemløse. Ikke mindst i forhold til de unge er der brug for indsatsen. Derfor skal der etableres flere prisvenlige boliger i Horsens Kommune.”

”Boligstrategi

For at sikre at Horsens bliver ved med at være en kommune for alle, er det besluttet, at der skal udarbejdes en boligstrategi, der skal sikre blandede boligområder i hele kommunen, så dagtilbud og skoler sikres et blandet elevgrundlag. I den forbindelse gennemføres en arkitektur-screening med fokus på bevaringsværdige miljøer.”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på, at der skal fokus på en strategisk tænkning af, hvor og hvordan boligtyperne – herunder også almene boliger - skal planlægges for at opnå mangfoldighed i kommunens byer.

Det peger også på et særligt fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, særligt set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til på den ene side at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling, på den anden side også reflekterer den socio-økonomiske sammensætning.

For et godt liv i et bæredygtigt fællesskab - Fælles arbejdsgrundlag for Horsens Byråd 2022-2025

Følgende uddrag af det fælles arbejdsgrundlag for byrådet vurderes at berøre en planlægning, der understøtter den socio-økonomiske status:

”Bæredygtig vækst og udvikling:”

”Vi skal med andre ord sikre, at vi udnytter de muligheder, som væksten giver os, til at skabe rammerne for et godt liv for alle i hele kommunen, hvor vi skaber bæredygtig kvalitet, vækst og velfærd. Vi skal have fokus på balance mellem alle aspekterne af bæredygtigheden – både klima- og miljø, socialt og økonomiske. Så vi hele tiden sikrer, at der er plads til alle i Horsens Kommune.

”Derfor vil vi:

• Sikre at der i Horsens er boliger for alle og blandede boligområder, som giver den enkelte bedre muligheder for at vælge rammerne om det gode og trygge hverdagsliv”

I forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037 peger det på, at der skal fokus på en strategisk tænkning af, hvor og hvordan boligtyperne – herunder også almene boliger - skal planlægges for at opnå mangfoldighed i kommunens byer.

Det peger også på et særligt fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, særligt set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til på den ene side at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling, på den anden side også reflekterer den socio-økonomiske sammensætning.

Bosætningsstrategi 2020-2023

Bosætningsstrategien beskriver, at Horsens Kommune løbende skal arbejde for et mere differentieret udbud af boliger og boliggrunde i kommunen, som matcher forskellige målgruppers behov.

Påvirkning i forhold til Planstrategi 2023 og Kommuneplan 2025-2037: Se under Fælles arbejdsgrundlag for byrådet 2020-2025.

Problemformulering i forhold til den socio-økonomiske status